Byggeboom påvirker kommunernes sagsbehandlingstid af byggeansøgninger

Flere kommuner oplyser, at det øgede antal byggeansøgninger har fået betydning for sagsbehandlingstider.

Artiklens øverste billede
I Jammerbugt Kommune har medarbejderne måttet yde en ekstra indsats for at holde sagsbehandlingstiden nede. Foto: Casper Dalhoff

Coronakrisen har nu i mere end et år - med undtagelse af en kort periode den seneste sommer - sat en solid stopper for alt, hvad der blot dufter af charterferier og backpackrejser i udlandet. Og hvad skal man så gøre med sine penge?

Noget tyder på, at de sparede mønter bl.a. investeres i byggeprojekter, og det har sendt kommunernes byggeafdelinger på overarbejde. Det skriver DR.

I flere kommuner er sagsbehandlingstiden på byggeansøgninger nemlig røget i vejret. Det gælder bl.a. i de populære sommerhuskommuner Samsø, Syddjurs, Odder og Odsherred. Ifølge mediet har de fire kommuner fået mellem 20 og 50 pct. flere byggeansøgninger i coronaperioden.

Man kan mærke, at der sker rigtig meget, for vi har fået mange flere ansøgninger, end vi plejer

Henrik Hansen, byggesagsbehandler, Jammerbugt Kommune

Det samme er tilfældet i den nordjyske kommune, Jammerbugt, der også lægger kvadratmeter til mange sommerhuse. Her bekræfter byggesagsbehandler Henrik Hansen tendensen.

»Vi oplevede allerede fra efteråret en stigning. Folk kan jo ikke foretage sig noget eller bruge penge på rejser, og nu skal de også betale for at have pengene stående i banken. Man kan mærke, at der sker rigtig meget, for vi har fået mange flere ansøgninger, end vi plejer,« konstaterer han til Jyllands-Posten.

Henrik Hansen oplyser, at man tilbage i 2019 i perioden fra den 1. januar til den 22. marts modtog 221 byggeansøgninger. I samme periode i 2020 lød tallet på 188 ansøgninger, mens man i år indtil videre har fået 328 ansøgninger.

Sagsbehandlingstiden ligger forsat på de normale seks til otte uger, oplyser byggesagsbehandleren, men det er da også kun fordi, at kommunens ansatte siden efteråret har haft en arbejdsuge på noget mere end de normale 38 timer, vurderer han.

»Nogle af os har i oktober, november og december arbejdet over, så vi har rimeligt styr på det og har kunnet holde behandlingstiderne nede. Vi er ikke blevet flere folk, men vi er gået til den for at holde presset nede,« konstaterer han, og oplyser at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunen ofte trækkes i langdrag af, at der i kommunen er mange fredede klitområder, som kræver ekstra sagstid.

Selvom det altså har betydet en længere arbejdsuge, ser Henrik Hansen positivt på udviklingen.

»Det er vigtigt, at der kommer fokus på det, for det er jo også et problem for dem, der venter. Men det er godt for samfundet, at der sker noget, for mange liberale erhverv er jo lukket ned og kan ikke tjene penge, og det er jo skrækkeligt. Så det er godt, at der er gang i den på dette område, og så må vi andre jo bare arbejde hårdere,« forklarer han.

Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik fra oktober 2020 satte sommerhussalget i 2020 rekord. Aldrig tidligere er der blevet foretaget så mange sommerhushandler, som efter at coronapandemien satte en prop i udlandsrejserne.

I 2. kvartal af 2020 blev der i faktiske tal solgt 5.814 sommerhuse mod 3.066 i samme kvartal året før, og det er altså rekordhøje tal, siden Danmarks Statistik begyndte af følge tallene i 1992.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.