Flere børn i udsatte boligområder går i dagtilbud efter trussel om tvang
Tilslutningen til dagtilbud i udsatte boligområder er steget, efter at ghettoplan trådte i kraft. Den var et wakeupcall, siger en borgmester.
Det blev udråbt til at være »symbolpolitik« og et unødvendigt tvangsindgreb mod forældrene, da Folketinget i 2018 som en del af ghettopakken vedtog, at alle etårige i udsatte boligområder skulle gå i dagtilbud.
Men en status på den omdiskuterede lov viser nu, at andelen af forældre, der sender deres børn i dagtilbud, er steget mærkbart i flere kommuner, efter at loven blev indført. Samtidig er et tvangsindgreb næsten ikke blevet anvendt.
Jeg er overvist om, at man kunne have nået de samme – eller bedre – resultater uden at true forældrene med tvang.Jakob Sølvhøj (EL), børneordfører
I København er andelen af småbørn, der er indmeldt i dagtilbud, steget fra 76 pct. til 85 pct. i de udsatte boligområder såsom Tingbjerg. I Odense er andelen steget fra 70 pct. til 92. pct., og i Aarhus peger pilen samme vej.
»Loven var et wakeupcall Det er helt sikkert, at det har været med til at flytte tallene,« siger borgmester for børn og unge i København, Jesper Christensen (S).
Han forklarer, at loven fik kommunen til at »intensivere« arbejdet med at få forældrene til at sende deres børn i dagtilbud.
I Odense havde kommunen også længe forsøgt at få flere børn fra bl.a. Vollsmose i vuggestue.
»Men jeg er nødt til at indrømme, at loven skubbede gevaldigt på den indsats,« siger rådmand Susanne Crawley Larsen (R).
Loven fra 2018 betyder, at børn fra udsatte boligområder skal ind i et »obligatorisk læringstilbud« – også omtalt som tvangsvuggestuer – når barnet fylder et år, hvis ikke forældrene selv sørger for at få barnet i dagtilbud. Det skal sikre, at børnene lærer dansk og introduceres for dansk kultur og demokrati.
Først lød vurderingen, at op mod 700 børn kunne ende i tvungen vuggestue. Men en evaluering viser, at det blot er sket for 35 børn, et år efter at loven trådte i kraft. 15 familier blev trukket i børneydelse, fordi de ikke ville følge reglerne.
Ifølge sundhedsplejerske Lisbet Knudsen, der taler med mange forældre i Tingbjerg, har udsigten til tvang bidraget til, at flere skriver deres børn op i almindeligt dagtilbud. Men nogle forældre oplever også, at de udsættes for forskelsbehandling.
Enhedslisten har kaldt loven »symbolpolitik«, og børneordfører Jakob Sølvhøj fastholder kritikken, selv om flere børn nu går i dagtilbud:
»Jeg er overbevist om, at man kunne have nået de samme – eller bedre – resultater uden at true forældrene med tvang.«