Fortsæt til indhold
Indland

Danske forskere udviklede vaccine i kapløb med tiden: »Det hele var lidt apokalyptisk«

En gruppe forskere på Københavns Universitet har udviklet den første danske vaccinekandidat til bekæmpelse af covid-19. I denne uge blev den testet for første gang på et menneske.

Adam Sander havde rejst rundt i Thailand med sin hustru og tre børn i tre uger, da en sms tikkede ind på telefonen.

Det var onsdag den 11. marts 2020, og hjemme i Danmark var statsminister Mette Frederiksen tonet frem på tv-skærmene for at fortælle danskerne, at situationen var alvorlig. Store dele af samfundet måtte lukke ned allerede den følgende fredag.