Danske rumforskere har med stor sandsynlighed løst 300 år gammelt mysterium

De var egentligt på jagt efter asteroider og viden om Jupiter, men det blev noget helt andet, de danske rumforskere fra DTU og KU i første omgang kunne hive ud af Juno-missionen.

Med et omprogrammeret stjernekamera på Nasas rumfartøj har danskerne nemlig opdaget en enorm sky af støv, der ville få hjørnerne på ethvert teenagerværelses til at fremstå som det rene vand.

»Det så nærmest ud som, at nogen havde rystet en dug fyldt med brødkrummer ud af vinduet, så mange små objekter var der,« fortæller professor ved DTU John Leif Jørgensen, der er hovedforfatter til det nye videnskabelige tidsskrift om fænomenet.

Støvet svæver rundt i rummet i et område, som strækker sig i et bredt bånd over millioner af kilometer mellem Mars og jorden.

Spritny forklaring på himmelfænomen

Og det er interessant, for støvet er nemlig en meget mulig forklaring på himmelfænomenet zodiakallys – også kaldet ”falsk daggry” – hvor en søjle af lys omkring forårsjævndøgn kan ses på nattehimlen i eksempelvis Danmark.

Man har længe tænkt, at lyssøjlen måtte stamme fra solens refleksioners på en sky af støv, men støvet oprindelse har været heftigt diskuteret.

»Det er faktisk et 300 år gammelt mysterium,« siger John Leif Jørgensen.

I lang tid var man af den opfattelse, at støvet var rester fra solsystemets dannelse, men i 1982 fandt man ud af, at det ikke kunne være rigtigt, da det efter så lang tid i rummet enten ville være faldet ind i solen eller ud af solsystemet.

Derfor blev der i 1982 skabt en forståelse af, at det måtte være støv fra en kollision mellem to asteroider, der dannede fænomenet. Blandt andet har guitarist Brian May fra det engelske rockband Queen skrevet Ph.D omkring netop denne forklaring.

»Men han tog fejl, kan vi nu bevise,« siger John Leif Jørgensen.

Gentænkning af planer for rumfartøjer

Mens støvets oprindelse har skabt en ny forståelse af himmelfænomenet ”falsk daggry”, kommer opdagelserne sandsynligvis også til at få en mere praktisk betydning for, hvordan man vil konstruere fremtidige rumfartøjer, der skal sendes til Mars.

Mange planer involverer nemlig store solcellepaneler, men på baggrund af de nye opdagelser må man ifølge John Leif Jørgensen revidere de planer.

»Det går ikke, for de ville blive skudt i stumper og stykker. Vi bliver altså nødt til at lave rumfartøjer på en anden måde, end man egentligt har tænkt sig at gøre det på, når vi skal igennem det her bælte af støv,« siger rumforskeren, som i øvrigt også mener, at opdagelsen er vigtig i forhold til forståelsen af, hvordan sten og andet materiale bevæger sig rundt i solsystemet.

Må revidere definitionen på planeter

Ifølge John Leif Jørgensen er opdagelsen en oplagt mulighed for at diskutere definitionen af, hvad en planet i virkeligheden er.

For nogle år siden konkluderede forskere nemlig, at Pluto ikke længere var en planet. Blandt andet fordi den ikke som andre planeter kan ’rense’ sin bane for støv via tyngdekraft. Det viser den nye opdagelse, at Mars ej heller kan.

»Med vores opdagelse er der en god anledning til igen at diskutere kriterierne for, hvornår et objekt i solsystemet defineres som en planet. Det ændrer jo ikke på Mars, at den ikke kan rense sin bane for støv, men det er en spændende videnskabelig diskussion.«