Politiet stormede forkert lejlighed under terroraktion

En kvinde og hendes søn fik et chok, da politiet sparkede døren ind til deres lejlighed i Gentofte.

Artiklens øverste billede
Foto fra aktionen i Holbæk. Foto: presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix

Politiet slog til mod flere adresser på Sjælland i sidste weekend under en omfattende terroraktion.

Siden er i alt 14 personer blevet varetægtsfængslet i sagen.

En af ransagningerne fandt sted i Gentofte, og her gik noget galt. Politiet hamrede døren ind til den forkerte lejlighed.

Det skriver TV2, som har talt med lejlighedens beboer.

Beboeren og hendes søn blev vækket af et brag natten til søndag og havde efter eget udsagn ingen idé om, hvad der foregik.

Kampklædt politi rykkede ind i lejligheden og sigtede ifølge kvinden på hendes søn med en maskinpistol og beordrede ham til at lægge sig ned på maven. Efter kort tid opdagede betjentene dog, at de var gået forkert.

Det egentlige mål for aktionen var en lejlighed på den næste etage.

Ifølge TV2’s oplysninger har en af de 14 sigtede i sagen adresse i opgangen i Gentofte. Mediet skriver, at der er tale om en syrisk flygtning, som har haft opholdstilladelse i Danmark siden midten af 2010’erne.

De sigtede i terrorsagen kan deles op i tre grupper. Syv personer er anholdt i Danmark og sigtet for at have planlagt terrorangreb - eller for medvirken hertil - i Danmark eller Tyskland.

Yderligere seks personer er anholdt i Danmark og er sigtet for forhold, som politiet ikke har ønsket at løfte sløret for.

Endelig er én person anholdt og fængslet i Tyskland.

Den syriske mand fra Gentofte hører ifølge TV2 til i gruppen af de seks mistænkte, som blev varetægtsfængslet natten til fredag.

Det er dermed uvist, hvad han er sigtet for.

Sagen fik første gang offentlighedens bevågenhed, da to adresser i Holbæk blev ransaget under en langvarig aktion sidste weekend.

Politiet mener, at der er tale om terrorplaner med et islamistisk motiv.

Ved et pressemøde fredag fortalte operativ chef Flemming Drejer fra Politiets Efterretningstjeneste, at man ved ransagningerne i sagen har fundet komponenter, der kan bruges til fremstilling af bomber.

Desuden har politiet fundet flere våben og et Islamisk Stat-flag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.