Med corona kom frygten for at miste livet. Kan den også give os meningen med livet?
Ethvert dødsfald er en tragedie, sagde statsminister Mette Frederiksen, da coronavirussen ankom – og så lukkede hun samfundet ned. Siden har vi talt usædvanlig meget om døden – og holdt afstand for at holde døden væk. Ifølge eksperter viser reaktionen på corona en hel del om vores syn på døden.
Denne artikel begynder, da øjnene er på vandring gennem avisen, og de rammer dagens dødsliste – oversigten over covid-døde siden dagen før.
Det er, som om vi alle sammen er i krig, hvor fronten er intimsfæren, hvor slagmarken er alle de andre, og hvor din avis holder styr på tabstallene for dig.
Det er en daglig påmindelse om, at vi skal dø – for tiden…