Den invasive mårhund breder sig trods nedskydning
Det lille invasive rovdyr mårhunden breder sig, til trods for at jægerne forventer 50 pct. flere døde mårhunde i år end i sidste jagtsæson. Også Miljøstyrelsen vurderer, at der i år er blevet dræbt flere mårhunde end i sæsonen 2019-2020.
Den har fire ben, en tyk pels og ligner en mellemting mellem en hund og en vaskebjørn. Ikke desto mindre er mårhunden måske Danmarks mest forhadte dyr. Fordi den tilhører en såkaldt invasiv art, der ikke naturligt hører til i Danmark, og fordi den æder løs af fugleunger, fugleæg, fisk og små pattedyr.
Derfor må jægerne skyde løs på dyret døgnet rundt,…