Selv hvis alt går glat, vil nedgravede mink blive i jorden langt ind i 2021
Regeringen har opdaget, at det i udgangspunktet kræver en særlig miljøvurdering at få nedgravede mink op af jorden igen. Uden dispensation kan det tage mindst et halvt år, inden de første dyr kan graves op.
Borgere, der havde håbet på en hurtig opgravning af de millioner af døde mink, der er gravet ned i Holstebro og Viborg kommuner, må væbne sig med tålmodighed.
En opgravning vil som minimum tage tre en halv måned, og prisen vurderes at blive mindst 100 mio. kr.
Det står klart, efter fødevareminister Rasmus Prehn fredag eftermiddag fremlagde tre muligheder…