Fakta: Mindst 38 borgmestre er indkaldt til coronamøde mandag
Der er nye restriktioner på vej, og mandag er borgmestre fra mindst 38 kommuner indkaldt til orientering.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har varslet en delvis nedlukning i København, Odense, Aarhus og en række kommuner i hovedstaden og på Sjælland.
Der vil være pressemøde mandag formiddag, og mandag morgen klokken 09 er flere borgmestre indkaldt til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Det samme er sundhedsordførere, regionsrådsformænd fra Region Hovedstaden og Region Sjælland samt Kommunernes Landsforening (KL).
TV 2 har set mailen, som Sundheds- og Ældreministeriet har sendt ud til borgmestrene.
Derudover oplyser borgmester i Halsnæs Kommune Steffen Jensen (S), at han også er indkaldt til mødet. Det skriver han på Facebook.
Her er de 38 borgmestre, som ventes at deltage:
- Albertslund
- Allerød
- Ballerup
- Brøndby
- Dragør
- Egedal
- Faxe
- Fredensborg
- Frederiksberg
- Frederikssund
- Furesø
- Gentofte
- Gladsaxe
- Glostrup
- Greve
- Gribskov
- Halsnæs
- Helsingør
- Herlev
- Hillerød
- Hvidovre
- Høje-Taastrup
- Hørsholm
- Ishøj
- København
- Køge
- Lejre
- Lyngby-Tårbæk
- Odense
- Roskilde
- Rudersdal
- Rødovre
- Slagelse
- Solrød
- Tårnby
- Vallensbæk
- Vordingborg
- Aarhus
Kilde: TV 2