Med kun to åbne lande råber rejsebranchen på regionale rejsevejledninger

Rejsebureauernes interesseorganisation kritiserer ny nedlukning og skoser regeringen for at være for langsom med at udarbejde en ny model, der tager højde for smittetallene i landenes enkelte regioner.

Den danske rejsebranche er langt fra tilfreds med den opdaterede rejsevejledning, Udenrigsministeriet har offentliggjort på et pressemøde torsdag eftermiddag. Her fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at hele Europa - pånær Norge og Grækenland - nu er farvet orange som følge af smittestigninger over det meste af kontinentet.

»Der er stadig intet sundhedsmæssigt belæg for fastholde de meget restriktive rejsevejledninger, og jeg er særdeles trist over igen at se en helt ”orange” verden. Det kunne sagtens have set væsentligt bedre ud, hvis Udenrigsministeriet allerede nu havde udarbejdet de regionale rejsevejledninger, som vi har efterspurgt i flere måneder,« siger Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, i en pressemeddelelse.

Den nye rejsevejledning betyder, at danskere kun kan rejse til Grækenland og Norge på såkaldt "ikke-nødvendige" rejser, mens der altså skal være et vist niveau af nødvendighed forbundet med en rejse, hvis den skal foretages til ethvert andet europæisk land.

Dansk Rejsebureau Forening er stærkt utilfreds med, at der endnu ikke er kommet en model for regionsopdelte rejsevejledninger. Med en sådan ordning ville man f.eks. kunne holde visse regioner af et større land som Tyskland åbne for danske rejsende, hvis smittetallene tillader det. Med den nuværende model farves hele Tyskland i stedet orange baseret på landets samlede smitteudvikling.

Den 20. oktober gav udenrigsministeren tilsagn om, at en model for regionale rejsevejledninger kunne være på plads inden for en måned. Dansk Rejsebureau Forening appellerer i pressemeddelelsen til, at Udenrigsministeriet »hurtigtst muligt og senest den 15. november« indfører en model for regionale rejsevejledninger.

»Den 15. november er det til orientering næsten 3 måneder siden, at en række partier i Folketinget aftalte med regeringen, at den skulle iværksætte arbejdet med regionale rejsevejledninger,« skriver rejsebureauernes interesseorganisation i pressemeddelelsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.