Iskold træning får Rusland til at advare om konsekvens for Danmark i Arktis

Udsigten til, at Nato trækkes mere op i det arktiske, og at Danmark vil øge samarbejdet med USA, får Rusland til at sende en advarsel til Danmark om konsekvenserne:

»Vi henledte opmærksomheden på Natos stigende militære aktivitet tæt på Ruslands grænser,« sagde Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov, der også på mødet med udenrigsminister Jeppe Kofod i Moskva fredag annoncerede Ruslands ønske om en honorær konsul i Grønland.

»Natos mulighed for angreb i regionen er stigende. Både fly og skibe er næsten dagligt observeret ved Ruslands grænse. Rusland har flere gange stillet forslag om, at situationen skal trappes ned, så vi undgår spændinger og risikoen for utilsigtede ulykker,« lyder det fra Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin.

Flere partier er betænkelige ved, at Danmark knytter sig for tæt til USA i det følsomme arktiske område. Forsvarsordfører Søren Espersen (DF) er ikke i tvivl om, at Danmark kommer til at opruste i Arktis.

»Men det er vigtigt, at vi selv gør det og ikke lader USA gøre dette. Hvis vi beder USA gøre det, vil det være mere provokerende over for Rusland,« siger Espersen.

R: Hårfin balance

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, taler om »en hårfin balance«.

»Vi ønsker ikke nogen eskalering, men skal også sende et signal til Rusland,« siger han.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, kalder det »bekymrende og taktisk fejlagtigt«, at Danmark er i færd med at knytte sig tættere til USA i Arktis.

»Selvfølgelig skal vi samarbejde med amerikanerne. Men hvis man samarbejder mere og tæt om f.eks. flere militære operationer og opgaver i området, kan det lede til en eskalering af spændingerne i Arktis, og det er problematisk,« siger hun.

Reaktionen kommer, efter at et dansk militært Challenger-fly i september deltog i en amerikansk-britisk øvelse i Barentshavet tæt på Kolahalvøen. Flyets medvirken fik dengang den russiske ambassadør til at sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark har reelle hensigter, når regeringen taler om Arktis som lavspændingsområde.

»Sådanne øvelser tæt på den russiske grænse fremprovokerer en tvivl om, hvor reelt vores arktiske naboer mener det, når de siger, at de vil fastholde regionen som lavspændingsområde,« lød det fra Vladimir Barbin.

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, har gjort det klart, at Arktis er mere end fredeligt samarbejde om for eksempel forskning og søredning, USA’s involvering i Arktis handler om strategi og interessevaretagelse.

Ifølge Forsvarsministeriet deltog Danmark i øvelsen for at demonstrere retten til fri sejlads, men også »for at vise solidaritet med allierede«.

Martin Lidegaard er ikke i tvivl om, at det er USA, som gerne ville have Danmark med. Sidst, en lignende øvelse blev gennemført, var det nemlig kun med USA og Storbritannien. I september var både Danmark og Norge med.

»Jeg er helt overbevist om, at vi er opfordret til at være med af amerikanerne, men vi skal være ekstrem varsomme,« siger Martin Lidegaard.

Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) støttede, at Challenger-flyet deltog i øvelsen, da regeringen orienterede Udenrigspolitisk Nævn.

»Det er nødvendigt at sende et klart signal til Rusland. Vi skal beskytte Natos nordlige flanke,« siger han

Kofod: Rusland i havestuen

Siden det lille ubevæbnede Challenger-fly blev spottet i den russiske økonomiske zone nordøst for Norge, har statsminister Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning den 6. oktober fastslået, at Danmark skal øge samarbejdet med både Europa og USA i Arktis.

»Vi er den globale akse, der kæmper for frihed, demokrati og fred i Arktis og resten af verden,« lød det fra statsministeren, der samtidig fremhævede »den stigende amerikanske interesse for et stadigt tættere samarbejde i og omkring Arktis« som noget »positivt«.

Jeppe Kofod afviser blankt, at Danmark kunne tirre russerne ved at medvirke i den britisk-amerikanske øvelse.

»Skåret ud i pap. Danmark og Nato er gået en tur på fortovet på en villavej. Rusland er løbet helt ind i havestuen ved for eksempel at krænke dansk luftrum,« siger udenrigsministeren med henvisning til august, da et russisk kampfly angiveligt befandt sig i luftrummet over Bornholm.

Det afvises af Rusland, som hævder, at man ikke overtrådte grænsen.

Lyder som komiske Ali

Jeppe Kofod afviser ligeledes, at Danmark skal være varsom med at lægge sig for tæt op ad USA.

»Det er ikke en risiko. USA er vores vigtigste allierede og garant for hele kongerigets sikkerhed,« siger Jeppe Kofod.

Danmark er selv i gang med en større oprustning i Arktis på ca. 1,5 mia. kr., som Forsvaret bl.a. skal bruge på øget overvågning.

»Danmark skal af hensyn til vores sikkerhed have kapaciteten til at holde øje med, hvad der foregår i Arktis og tage de nødvendige foranstaltninger. Vi ser en større russisk militær aktivitet i det område,« siger Jeppe Kofod, som oplyser, at målet om lavspænding ikke er opgivet i den næste arktiske strategi, som er lige på trapperne.

»Det vil fremgå, at vi ønsker, at Arktis har en målsætning om lavspænding og konstruktivt samarbejde.«

Martin Lidegaard har selv som udenrigsminister argumenteret for det samme og siger nu med et smil, at »måske lyder jeg som komiske Ali, når jeg taler om lavspænding i Arktis«.

Såvel USA som Rusland opruster markant i området. USA har bl.a. genaktiveret sin anden flåde, og Rusland har genåbnet baser, som de lukkede efter Den Kolde Krig.

»Men det kunne være værre. Jeg håber på, at vi kan undgå Nato-involvering i området,« siger Martin Lidegaard.