Flokke af traner stimler sammen i jyske sovesale
I takt med en voksende bestand af ynglende traner i Danmark bliver indfødte flokke af Europas højeste fugl år for år større. I disse uger lægger hovedlandet scene til adskillige overnatningspladser for hundredvis af traner.
De hopper og danser, mens de trompeterer og slår ud med vingerne. Der er overskud på tranekontoen efter en dag, hvor fuglene har støvsuget høstede marker med levninger af korn eller majs og har taget for sig af orme, mus og frøer på deres vej.
Med ét går flokken højlydt på vingerne og sætter kursen mod søen og den sumpede rørskov, der i nattemørket skal…