Forsker om højt skolefravær: »Stil højere krav til forældrene«
Tusindvis af folkeskoleelever havde sidste år mere end en måneds fravær fra skole. Brøndby er en af de kommuner, der har sværest ved at få eleverne til at møde op til undervisningen.
Fraværet i danske folkeskoler er steget over de seneste fem år, og i skoleåret 2018-2019 havde mere end 75.362 svarende til ca. 14 pct. af de danske folkeskoleelever over 20 dages fravær. Det viser tal fra undervisningsministeriet.
Siden 2015 er folkeskoleelevernes gennemsnitlige fravær steget fra 5,3 pct. til næsten 6 pct. i 2019. Øget fravær mærkes blandt andet i klasselokalerne i Brøndby, som er en af de kommuner, der har sværest ved at få eleverne til at møde op til undervisningen. I skolåret 2018-2019 udeblev elever fra 0. til 10. klasse gennemsnitligt fra 8,4 pct. af undervisningen, hvilket svarer til knap 17 dage pr. elev.
Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA, kalder fraværstallene i kommunen »bekymrende«.
»Højt fravær går ikke kun ud over eleverne, som bliver væk, men også klassekammeraterne. Det er afgørende, at klasser har et godt fællesskab, men når elever går ind og ud af klassen, udfordres fællesskabet,« siger han.
Brøndby Kommune har de seneste år forgæves forsøgt at nedbringe fraværet, og derfor har man, ifølge Brøndbys Borgmester Kent Max Magelund (S), i år afsat 2,5 mio. kr. til en arbejdsgruppe, der skal få børnene tilbage på skolebænken:
»Vi kan se, at mange elever, som bliver væk, dumper afgangseksamen. Vi vil sammen med forældrene prøve at klarlægge årsagen til fraværet helt fra de små klasser, for jo tidligere vi sætter ind, jo bedre erfaring har vi med at løse problemet, og her er det vigtigt at vide, om det handler om, at skolen er kedelig, eller læreren er dum, eller man bliver mobbet.«
Tæt på 900 elever fra Brøndby havde i skoleåret 2018-2019 over 10 pct. fravær, hvilket ifølge borgmesteren blandt andet skyldes kommunens etniske sammensætning.
»Vi har mange forskellige etniciteter, og vi oplever, at mange tager deres børn med på ferie til eksempelvis Pakistan eller Tyrkiet, hvor de nogle gange er væk en måned eller mere,« siger borgmesteren.
Indsatsen for at få børnene tilbage i skole må differentieres, mener forskeren Andreas Rasch-Christensen:
»Nogle elever bliver væk, fordi de er udfordret i alt almindelighed eller med sociale diagnoser, og her skal forældrene støttes med bestemte indsatser, men jeg mener, at man må slå hårdt ned de steder, hvor vi kan se, at forældrene rent faktisk kan løfte opgaven og ikke gør det, eksempelvis hvis børn tages ud af skolen i en længere periode, fordi man tager dem med på ferie. Det duer bare ikke.«