Spionsagen: uklart, hvad der skal undersøges

Tre dommere fra Vestre Landsret skal bag lukkede døre og i dybeste fortrolighed undersøge spionsagen fra Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Resultatet af undersøgelsen vil være hemmelig for offentligheden. Kun de fem medlemmer af Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne vil få den klassificerede rapport at se. Regeringen vil dog bede undersøgelseskommissionen om »i videst muligt omfang« at offentliggøre en sammenfatning af konklusionerne i uklassificeret form.

Det oplyste justitsminister Nick Hækkerup, da han mandag meddelte, at regeringen vil nedsætte en særlig undersøgelseskommission til at granske sagen, som kom til offentlighedens kendskab, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, i august kritiserede FE for siden 2014 at have tilbageholdt og givet tilsynet urigtige oplysninger om sin indhentning og videregivelse af oplysninger.

Siden har medier afdækket, at sagen konkret handler om potentielle ulovligheder i FE’s samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Forsvarsminister Trine Bramsen har fritaget FE-chef Lars Findsen og hans forgænger Thomas Ahrenkiel samt yderligere tre FE-medarbejdere for tjeneste.

Ifølge Justitsministeriet skal kommissionen fokusere på »de mest centrale og konkrete punkter« i TET’s kritik, »herunder spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger vedr. danske statsborgere, orientering af skiftende forsvarsministre, FE’s eventuelle tilbageholdelse af oplysninger og afgivelse af urigtige oplysninger til tilsynet og spørgsmål om FE’s uberettigede behandling af oplysninger om en ansat i tilsynet«.

Hvis kommissionen vurderer, at andre væsentlige forhold skal kulegraves, kan den henvende sig til Nick Hækkerup. Han vil så i samråd med Trine Bramsen og Folketingets kontroludvalg beslutte, om forholdene skal undersøges.

Ingen spørgsmål

Nick Hækkerup afviste at svare på spørgsmål fra pressen, da han mandag orienterede om planen. Heller ikke om, hvorvidt alle forhold nævnt af TET vil blive undersøgt.

Tegn på ulovlig indhentning og videregivelse af oplysninger før 2014 og undladelse af at have undersøgt mulig spionage er to forhold, som nævnes af TET, men det fremgår ikke af Justitsministeriets pressemeddelelse, at disse forhold skal undersøges. Mulig vildledning af Folketingets kontroludvalg i Claus Hjort Frederiksens (V) tid som forsvarsminister, omtalt i Jyllands-Posten for nylig, ses heller ikke umiddelbart omfattet at undersøgelsen.

Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt »forventer«, at alle forhold nævnt af tilsynet bliver undersøgt, men at V »ikke har nogen intentioner« om at få undersøgt den mulige vildledning af kontroludvalget.

Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm frygter, at S og V er ved at mørklægge sagen.

»Jeg er rent ud sagt bekymret for, at V og S er blevet enige om, at der skal lægges et stort låg på. Og det er måske belejligt for en række tidligere ministre, men det tjener ikke vores demokrati,« siger Flyvholm, som er utilfreds med, at det ikke er muligt at få at vide, hvad der skal undersøges.

Sikkerhed er vigtigere

De Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, er tilfreds med, at kontroludvalget i fortrolighed skal være med til at beslutte, om undersøgelsen evt. skal udvides.

»For mig er nationen og befolkningens sikkerhed vigtigere, end at offentligheden får at vide, hvad der foregår,« siger han.

SF’s forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, kalder regeringens plan »udmærket«, selv om hun foretrak en bredere undersøgelse:

»Vi ville gerne have undersøgt alle dele af sagen, men nu tager kontroludvalget den herfra, og der har vi et medlem siddende (Karina Lorentzen (SF), red.), som jeg har fuld tillid til vil have hånd i hanke med processen hele vejen,« siger hun.

Kommissionen får et år til dens arbejde.

Trine Bramsen oplyser i et svar til Folketinget, at de fem hjemsendte medarbejdere kan få job andre steder inden for statens område, så længe de ikke har noget at gøre med efterretningstjenesten FE.