Hver fjerde coronasmittet har ikkevestlig baggrund

Personer af ikkevestlig herkomst er overrepræsenteret i statistikker over coronasmittede i Danmark.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Emma Sejersen/Ritzau Scanpix

En fjerdedel af de, der har været coronasmittet i Danmark, har ikkevestlig baggrund. Dermed er de overrepræsenteret i statistikkerne.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI) fredag.

Personer med ikkevestlig herkomst udgør 25,7 procent af de coronasmittede, selv om de kun udgør 8,9 procent af befolkningen, fremgår det.

Især personer fra Somalia, Pakistan og Tyrkiet udgør en stor andel af tilfældene. Der har været mellem 646 og 676 tilfælde per land.

Tallene gælder for hele epidemien frem til og med den første uge af september.

Fra uge 13 og frem har der været en "betydelig højere" andel af personer med ikkevestlig baggrund, som er blevet testet for virusset, står der i rapporten.

Når de i højere grad bliver testet, kan det også føre til, at der er opdaget flere tilfælde i denne gruppe, end man har gjort blandt personer med dansk herkomst.

- Dette kan skyldes, at personer med ikkevestlig herkomst i højere grad er ansat i brancher eller bor under boligforhold, hvor de har større risiko for at blive smittet, står der i rapporten.

Ser man på kommuneniveau, er der særligt mange tilfælde i de store kommuner København, Aarhus, Odense og i mindre grad i Aalborg.

I langt de fleste uger under epidemien har personer med dansk herkomst domineret smittestatistikken herhjemme.

I ugerne 30-33 var et større udbrud af smitte i somaliske miljøer i Aarhus Kommune. Det førte til, at personer med ikkevestlig herkomst udgjorde størstedelen af smittetilfældene i de tre uger.

Torsdag var over 28.000 bekræftet smittet med coronavirus i Danmark. 651, der var konstateret smittet, er døde.

109 var torsdag indlagt med covid-19, som er sygdommen, man får af coronavirus.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.