Kvinfo: »Selv vi er overraskede« efter kronik om sexisme i politik

»Jeg tror, at alle partier med respekt for sig selv nu er nødt til at arbejde meget seriøst med at få det her udryddet,« siger Kvinfos direktør efter kronik om sexisme.

Artiklens øverste billede
Direktøren for Kvinfo, Henriette Laursen, er overrasket over kronik om sexisme og seksuel chikane i politik. Arkivfoto: Gregers Tycho

Diskussionen om, hvorvidt der findes sexisme i politik, må nu for »alvor være lagt i graven«.

Sådan siger Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, efter Politiken fredag aften har offentliggjort en kronik, hvori 322 kvinder – der er eller har været aktive i politik – har skrevet under på, at der findes sexisme, seksuel chikane og magtmisbrug i politik.

Underskrifterne er indsamlet på tværs af partiskel.

»Selv vi er lidt overraskede over omfanget, der kommer frem,«

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo

Samtidig har Politiken offentliggjort 79 anonyme beretninger, som initiativtagerne til kronikken har indsamlet blandt de kvinder, der har skrevet under. Det er alt fra påstande om sexistiske bemærkninger til seksuelle overgreb og voldtægt i forbindelse med det politiske virke.

Henriette Laursen fortæller, at selvom Kvinfo i mange år har peget på problemer med sexisme, er kronikken alligevel overraskende.

»Selv vi er lidt overraskede over omfanget, der kommer frem,« siger hun og peger på, at sagen er et bevis på, at »man ikke kan deltage på lige fod i politik«.

»Jeg synes, det truer vores demokrati. Partierne har en helt særlig forpligtelse til at forvalte den magt, de er blevet givet, på en ordentlig måde. Og det viser det her med al tydelighed, at man ikke kan,« siger hun.

Hos Henriette Laursen har de »voldtægtslignende beretninger« gjort indtryk, ligesom hun også bl.a. har bidt mærke i en beretning, hvor en kvinde beskriver, at hun fik til opgave at sikre, at unge kvinder ikke blev befamlet til en fest.

»At man er nødt til at have vagter mod de ustyrlige hænder, der befamler. Hvad er det egentlig for noget? Det er helt irrationelt, at man er nødt til at have vagter mod de mennesker, som vi betror magten,« siger hun.

Kan der være tale om nogle enkelte brodne kar?

»Jeg tror, at debatten de seneste 3-4 uger har vist os, at det er et meget tydeligt mønster i vores samfund, som vi ikke har fået gjort op med, og at det er meget mere end nogle enkelte brodne kar.«

Kvinfo-direktøren er sikker på, at initiativet kommer til at »gøre en forskel«, siger hun.

»Jeg tror, at alle partier med respekt for sig selv nu er nødt til at arbejde meget seriøst med at få det her udryddet. Det kommer til at tage lang tid. Men jeg tror, at der er sat gang i en proces nu, takket være de modige folk, der nu står frem,« siger Henriette Laursen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.