Kirker kæmper for at redde julegudstjenesterne

Propfyldte kirkebænke, ekstra stole i våbenhuset og folk oppe omkring orglet.

Juleaften valfarter danskerne i kirke, men pga. coronaen vil det med stor sandsynlighed ikke være muligt at lukke ret mange ind i år.

Derfor er præster og menighedsråd landet over begyndt at søge alternativer til de traditionsrige julegudstjenester.

Jul i maskinhuset

Henrik Stubkær, biskop i Viborg Stift, bad i sidste uge præster og menighedsråd i stiftet om at forberede sig på, at »det nok ikke bliver en normal jul«.

Julens budskab skal ud til folket, og »jeg vil give lov til, at man tænker kreativt«, siger han.

På tegnebrættet er at holde de første julegudstjenester allerede den 23. december og at rykke rammerne til sportshaller og telte.

En kirke i stiftet – i Salling – kontaktede ham for nylig for at høre, om han ville tillade at flytte julegudstjenesten fra kirken til et maskinhus.

»Vor Herre blev født i en stald, og så kan man vel også fejre hans fødselsdag i et maskinhus. Jeg er sikker på, at man sådan et sted vil få en helt speciel oplevelse, for de vil jo virkelig lægge sig i selen for at få pyntet op og gjort det til et gudstjenesterum,« siger Henrik Stubkær.

I hans egen kirke, Viborg Domkirke, er der normalt fire julegudstjenester med 1.000 kirkegængere til hver. I øjeblikket kan der kun lukkes 150 ind, og planen er derfor at streame gudstjenesten, fortæller han.

De få pladser, der er i kirken, vil kunne bestilles på forhånd.

Goodiebags til de ældre

Ulla Marie Haahr, leder af afdelingen for presse og kommunikation i Københavns Stift, har i de seneste uger samlet lokale idéer fra de forskellige stifter i et nationalt idékatalog, der kan være til inspiration for alle kirker og menighedsråd.

Blandt idéerne er at uddele jule-goodiebags til plejehjemsbeboere og andre sårbare. En lille pose med juleprædikenen, et hæfte med de salmer, der skal synges i kirken, og måske lidt julegodter.

»Man kan måske føle, at man er med i fællesskabet, selv om man sidder derhjemme, hvis man får noget i hænderne,« siger Ulla Marie Haarh.

I en anden kirke er planen at lade konfirmanderne skrive julehilsner til plejehjemsbeboere. I idékataloget er også at holde midnatsmesse, »hvor man kan nå andre deltagere«, og at bringe Juleevangeliet ud i dagene og ugerne op til juleaften.

»Nogen har foreslået, at præsterne kan stille sig op og holde små juleandagter ved handelsstandsforeningens julekomsammen eller lignende,« siger Ulla Marie Haahr, hvis indtryk er, at mange kirker landet over vil flytte julegudstjenesten fra kirkerummet til præstegårdshaven eller kirkegårdens parkeringsplads.

Du må ikke komme ind

I Sankt Nicolai Kirke i Kolding er der normalt fire julegudstjenester med 500 kirkegængere til hver. Med udsigten til, at der kun kan lukkes 120 ind ad gangen, overvejer kirken at livestreame på storskærm uden for kirken og at filme nogle videohilsner på forhånd, som kan sendes juleaften.

At skrue op for antallet af gudstjenester den 24. er ikke en farbar vej, mener Grete Wigh-Poulsen, provst og sognepræst i kirken.

»Der går tid med at få folk ind og ud af kirken, og efter hver gudstjeneste skal der gøres rent. Det tager tid at tørre sådan en kæmpe kirke af,« siger hun.

Med skrappe adgangskrav har kirken endnu ikke fundet ud af, om der skal laves forhåndstilmelding til julens gudstjenester, eller om det skal være først til mølle på dagen.

»Alt er i spil i øjeblikket. Det bliver ikke sjovt for de kirketjenere, der skal stå i døren og sige, at du må ikke komme ind, men det kan godt være, at det er sådan, det bliver,« siger hun.

I Aarhus Stift er der 356 kirker – alt fra små landsbykirker til domkirken. Mange kirker har allerede kontaktet biskoppen for at få tilladelse til alternative julegudstjenester, fortæller Jette Madsen, stiftskontorchef i Aarhus Stift.

»Et sted vil man gerne bruge et telt hen over julen, et andet sted ønsker man at flytte til en sportshal, nogle taler om korte andagter udendørs, og så er der hele onlinedelen. Det er nogle af de ting, vi har set på vores bord,« siger hun.