Fængselsansatte kræver handling: »Elever med mindre end tre måneders erfaring skal ikke gå alene med 40 indsatte«

27 pct. af de danske fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente har symptomer på enten PTSD, depression, stress eller angst. Og 13,5 pct. af de fængselsansatte opfylder kriterierne for at få stillet diagnosen PTSD.

Det har en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) netop vist. Ifølge undersøgelsen er danske politibetjente og fængselsbetjentes arbejde blevet mere krævende og psykisk belastende, og det har store konsekvenser for mange medarbejdere på området.

Undersøgelsen har fået justitsminister Nick Hækkerup til at iværksætte flere initiativer, som skal forbedre arbejdsforholdene for personale, der er ramt af posttraumatisk stress - og på længere sigt vil regeringen se på de såkaldte »strukturelle problemer«, der er i Kriminalforsorgen.

Men regeringens initiativer er ikke nok, mener Fængselsforbundet, der vil se handling tidligere end efteråret 2021, hvor de politiske forhandlinger om den næste flerårsaftale på området skal foregå.

Problemerne med det dårlige arbejdsmiljø skyldes nemlig, at der mangler fængselsbetjente nu og her, siger Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen i en pressemeddelelse.

»Elever med mindre end tre måneders erfaring skal ikke gå alene med 40 indsatte. Det er ødelæggende og desværre ikke unormalt i den hverdag, vi ser lige nu. Derfor bekymrer det mig at høre, at justitsministeren først vil se på de strukturelle problemer i Kriminalforsorgen med flerårsaftalen for 2022 og frem. Der skal rykkes nu,« siger han.

Direktøren for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, har meddelt, at man i løbet af efteråret vil have fokus på forebyggelse af psykiske problemer og nultolerance over for krænkelser af fængselsbetjente.

»Det er ikke rimeligt eller acceptabelt, at man som ansat i kriminalforsorgen risikerer at blive syg af at gå på arbejde,« siger hun.

Betjentene peger selv i et spørgeskema, der er en del af Vives undersøgelse, på »en række strukturelle, kulturelle og organisatoriske forhold«, som fungerer som stopklods for de tiltag, der allerede er sat i værk på området.

SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt har foreslået, at der oprettes et akutcenter med psykologer og sundhedspersonale tilknyttet for at hjælpe de ramte fængsels- og politibetjente.

»Jeg får en klump i halsen, når jeg hører om, hvor skidt nogle ansatte har det. De løber en kæmpe erhvervsrisiko, når de passer på os. Derfor er det mindste, vi kan sikre, at de mødes af systematisk og helhedsorienteret hjælp,« siger hun.

Et sådant forslag blev også luftet under den tidligere VK-regering og er helt på linje med de betjente, der har deltaget i Vives undersøgelse. Flere af dem har nemlig anført, at de mangler et center, hvor "fængselsveteraner", altså tidligere ansatte fængselsbetjente med fysiske og/eller psykiske skader, kan tale med andre i samme situtation.