Antallet af indvandrer- og flygtningeelever på de danske efterskoler er i frit fald

Det er ikke blevet nemmere for minoritetsfamilier at skrabe penge sammen til et efterskoleophold.

Den politiske beslutning om at skrotte satspuljemidlerne betyder nemlig, at efterskolerne i år kan uddele meget få statsstøttede stipendier til ressourcesvage elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Det har fået antallet af statsstøttede stipendier til at styrtdykke fra 227 til 60.

Samtidig er antallet af minoritetselever faldet drastisk. Mens der ifølge Efterskoleforeningen var 429 minoritetselever ud af godt 29.000 elever på danske efterskoler i 2018, udgjorde gruppen blot 317 ud af en samlet elevflok på lidt over 30.000 i 2019. Og dette skoleår er der kun startet 239 minoritetselever på efterskolerne, selv om det samlede elevtal er steget med 600.

Hos Efterskoleforeningen mener direktør Bjarne Lundager Jensen, at det faldende antal minoritetselever primært skyldes kulturelle og økonomiske udfordringer.

Hvordan forsøger I at rekruttere elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund på efterskolerne?

»Vi arbejder rigtig meget for at få flere flygtninge og indvandrere ind på efterskolerne, men vi oplever lige nu to barrierer: Den store barriere er den økonomiske, fordi mange af familierne typisk ikke har råd til at betale for et ophold.

Derfor var det også et stort tilbageslag, da satspuljemidlerne faldt væk i 2019. Det betyder, at vi ikke længere kan tilbyde så mange stipendier, som vi gerne ville.

Den anden barriere er den kulturelle. Efterskolen er en meget dansk ting, og det kan være svært at forklare en flygtninge- eller indvandrerfamilie, hvad en efterskole er for en størrelse. Derfor har vi i flere år arbejdet sammen med uddannelsesvejlederne på at komme ud i de boligområder, hvor der bor mange flygtninge og indvandrere. Men det kræver mange ressourcer, og vi har ikke kunnet gøre det systematisk i hele landet.«

Hvor tæt på jeres målsætning er I i forhold til antallet af elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund?

»Vi vil gerne op og ramme tæt på 10 pct., men det tager nogle år endnu, og jeg tør ikke sige noget konkret om, hvornår vi er i mål.

Et efterskoleophold koster langt mere, end hvad mange indvandrerfamilier kan betale. Og det kan vi desværre også se på tallene for de seneste tre år. Heldigvis er der stadig ekstra bevillinger i form af skolestipendier, men det kræver mere af den enkelte elev og familie.«

Hvad gør I som forening for at sikre, at hver enkelt efterskole giver elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund et godt ophold?

»Vi oplever, at de unge lærer bedre dansk, udvider deres netværk og får et fagligt løft, men vi har ikke på den måde nogen fælles retningslinjer.

Der er en løbende dialog mellem efterskolerne, der sammen finder en balance – f.eks. i forhold til det rette antal minoritetselever. Det er godt, at de er nogle stykker, men de skal ikke være så mange, at de grupperer sig. Så mister de jo den integrationsfordel, som en efterskole kan tilbyde.«

Måske har antallet af elever med minoritetsbaggrund også noget at gøre med sammensætningen af lærerstaben. Hvad gør I for at rekruttere lærere med forskellige etniciteter?

»Vi har i mange år gerne villet rekruttere tosprogede lærere til efterskolerne, men de hænger ikke på træerne. Jeg ser det dog heller ikke som problematisk, at lærerstaben ikke er en direkte afspejling af det danske samfund. Der skal i min optik ikke altid være en flygtninge-/indvandrerlærer.

En lærer, som ikke er en minoritet, kan sagtens være det, en efterskoleelev med flygtninge- eller indvandrerbaggrund har brug for. Det er i sidste ende op til de enkelte efterskoler at vurdere, om der er et behov, og det er jeg helt tryg ved. Vi rådgiver og vejleder som forening, men vi dikterer ikke retningslinjerne.«