»Hovedrystende forkert« at de ansatte skal tage coronatests i fritiden

Kommunalt ansatte i Morsø Kommune skal tage test for coronavirus i fritid og ferie, lyder kravet fra kommunen. »Helt urimeligt krav,« mener fagforbund, der hiver kommunen i Arbejdsretten.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Marie Ravn

Et brud på overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Det er, hvad der er tale om, når Morsø Kommune stiller krav til deres medarbejdere om at blive testet for coronavirus uden for deres arbejdstid - i hvert fald, hvis man spørger fagforbundet FOA.

Derfor har FOA nu trukket kommunen og KL (Kommunernes Landsforening) i Arbejdsretten. Det skriver TV Midtvest.

»Selvfølgelig skal kommunale medarbejdere corona-testes. Selvfølgelig. Men det er et helt urimeligt krav, at det også skal foregå i fritiden og sågar i ferierne. Det er jo hovedrystende forkert,« siger formand i FOA, Mona Striib, i en pressemeddelelse.

Ifølge fagforbundet har de været i forhandlinger med Morsø Kommune om en løsning på problematikken, men kommunen har fastholdt kravet om, at medarbejderne skal testes uden for arbejdstiden - og dermed uden løn for den tid, de bruger på at tage en test, som deres arbejdsgiver kræver, at de tager.

På den anden side af konflikten står Viggo Vangsgaard, viceborgmester i Morsø Kommune. Han sætter kampen mod covid-19 først, og er der mistanke om, at en medarbejder kan være smittet, skal vedkommende testes hurtigst muligt - også selv om urviseren har passeret fyraften.

»Vi er nødt til at udstede krav om at få folk testet, hvis de er i risikogruppen. Så alle dem vi tror, er i risikogruppen, sender vi til test,« siger Viggo Vangsgaard, der er løsgænger i Morsø Kommune, til TV Midtvest.

Det kommunale rationale er, at de hurtige tests er nødvendige for hele tiden at kunne sørge for, at der er tilstrækkeligt raske medarbejdere på kommunens social- og sundhedsområde.

»Der er nogle, der er blevet testet, mens de var på arbejde, og andre blev testet, mens de havde fri. Det, synes jeg, er fint, for hovedopgaven er at få dem testet hurtigtst muligt, også for deres egen skyld,« siger Viggo Vangsgaard.

Ifølge TV Midtvest har KL under forhandlingerne med FOA blandt andet brugt som argument for tests uden for arbejdstiden, at de kommunalt ansatte bør udvise samfundssind. Men er der nogen, der har vist samfundssind, så er det for eksempel personalet i ældreplejen, siger FOA-formand Mona Striib.

»Vi har flere tusinde smittede i frontlinjen, og vi har hundredvis af arbejdsskadeanmeldelser. Her er der sandelig vist samfundssind ved at møde dagligt på arbejde alligevel,« siger Striib.

Viggo Vangsgaard siger til TV Midtvest, at medarbejderne vil få løn for de timer, de har ret til, såfremt Arbejdsretten afgør sagen til medarbejdernes og FOA's fordel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.