Danmark er i top-to når det kommer til børns trivsel

Kun Holland overgår Danmark i ny rapport om børns trivsel. Unicef ser behov for fokus på ensomhed herhjemme.

Artiklens øverste billede
Selv om børn generelt set trives godt i Danmark, er der masser af plads til forbedring, vurderer Anne-Mette Friis fra Unicef. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Børn trives rigtig godt i særligt Holland, Danmark og Norge, men i Danmark kan vi have gavn af at sætte mere ind over for ensomhed blandt unge.

Det viser en ny rapport fra Unicef.

I den har børneorganisationen sammenlignet lande i EU og OECD ud fra en række emner, der kan have betydning for barndommen. Overordnet set inddeles den i kategorierne mental velvære, fysisk sundhed og færdigheder.

Danmark klarer sig grundlæggende godt, men der er stadig områder, som der bør være fokus på at forbedre. Det vurderer Anne-Mette Friis, der er national chef for Unicef i Danmark.

- Ser vi alene på det nationale, er der stadig ting, som danske børn kæmper med. Det er blandt andet ensomhed og tristhed, siger hun.

41 lande er blevet sammenlignet i rapporten, og Danmark får samlet set en andenplads på listen.

Når det kommer til den mentale trivsel, ligger vi nummer fem, vi er nummer fire, når det kommer til fysisk sundhed, og nummer syv målt på færdigheder.

Rapporten baserer sig blandt andet på undersøgelser af, hvor tilfredse børn på 15 år selv vurderede, at de var med deres liv, og hvorvidt der var mange selvmord, stor tristhed, overvægt og dårlige sociale og akademiske færdigheder.

Årets resultater adskiller sig ikke afgørende fra tidligere rapporter. Anne-Mette Friis havde også forventet, at Danmark ville score en god placering, hvad angår børns trivsel.

- Vi har forventninger om, at Danmark og andre nordiske lande skal ligge helt i top, fordi vi lever i forholdsvist velstillede lande og sunde demokratier. Derfor bør vi også ligge godt.

Hun fremhæver blandt andet tristhed og ensomhed som emner, der bør fokuseres på. Og her er det afgørende at få børnene med ind over mulige initiativer eller løsninger, mener Anne-Mette Friis.

- Det er essentielt at hive børnene med indover. De har utroligt mange gode og velegnede synspunkter, som vi ikke altid får på banen.

- I forhold til følelsen af ensomhed ved børnene meget, meget mere end os. De ved eksempelvis, hvordan sociale medier påvirker deres hverdag. De ved tusind gange bedre, hvad der foregår der, end voksne gør, siger hun.

Hun mener, at børnekonventionen, der omtaler børns rettigheder, skal mere i spil i samfundet, hvis børn skal trives endnu bedre end i dag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.