Fra vugge til grav − børns levetid påvirkes, allerede inden de bliver født

Allerede inden et spædbarn har trukket vejret for første gang, er der sat odds på barnets chancer for at få et sundt og godt liv.

Hvis moderen kun har en kort uddannelse, er der større risiko for, at barnets liv bliver kortere end den anden nyfødte på fødegangen, som har højtuddannede forældre.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at denne sociale ulighed gennemsyrer danskernes sundhed på stort set alle tænkelige parametre, og på flere områder går udviklingen den forkerte vej.

Dermed har årtiers indsats mod social ulighed ikke formået at rette op på skævhederne.

Rapporten »Social ulighed i sundhed og sygdom« kortlægger over 260 sider udviklingen frem til 2017 målt på en række indikatorer, såsom uddannelse, overvægt blandt børn, fattigdom og forventet levetid.

Fra vugge til grav

Rapporten beskriver, at moderens sociale vilkår, adfærd og miljø allerede fra fosterstadiet spiller ind på barnets udvikling. Derefter følger forholdene i opvæksten, som har indflydelse på barnets muligheder for uddannelse, som igen påvirker en lang række forhold senere i voksenlivet.

Jo højere uddannelsesniveau, jo mindre risiko for fattigdom og de afledte effekter, der følger deraf. Inklusiv tidlig død.

Faktisk har 30-årige en længere restlevetid, hvis de har gennemført en længere uddannelse, end hvis de kun har grundskolen med i bagagen. Dette gælder for både mænd og kvinder.

Restlevetid er det gennemsnitlige resterende antal år, en person på 30 år forventes at leve i, som samfundet set ud i dag.

Professor Rikke Lund fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet giver et eksempel:

Hvis moderen er ryger, påvirker det kvaliteten af næringen til fosteret, som dermed har øget risiko for at blive født undervægtig.

»Allerede dér − inden du overhovedet har truffet et valg i livet − har du et dårlige udgangspunkt end andre. Og der er mange andre faktorer, der påvirker gravide kvinder med færre ressourcer. Usikkerhed om indkomst, ledighed, boforhold og så videre,« siger hun.

Selvom danskernes forventede levetid generelt steget fra 1990 til 2016 går stigningen langsommere for personer, der kun har gennemført grundskolen, end for personer med både erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.

Dermed er den sociale ulighed øget i perioden, konstaterer Sundhedsstyrelsen.

Samme billede tegner sig, når man ser på indkomst i stedet for uddannelse. Jo højere indkomst, jo længere forventet levetid.

Ulighederne forstærkes af, at de forskellige faktorer påvirker og forstærker hinanden. Kort uddannelse er også oftere lig med svær overvægt, daglig rygning og tarmkræft. Det samme gælder forekomsten af kroniske sygdomme.

Ligeledes gælder det, at antallet af dødfødsler, antallet af for tidligere fødsler og antallet af dødsfald blandt børn under fem år er højere hos mødre med grundskolen som den højest fuldførte uddannelse, end blandt mødre med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse.

Igen og igen trækker den unges fremtidsudsigter tråde til opvæksten, forklarer Rikke Lund.

Hvis ikke forældrene har ressourcerne til støtte og hjælp med lektierne, kommer barnet måske aldrig videre i uddannelsesverdenen. Og så er der alt andet lige større sandsynlighed for at få et hårdere fysisk job og dermed større risiko for nedslidning. Det er en ond spiral.

Professoren er ikke overrasket over rapportens konklusioner, men finder det alligevel »tankevækkende«, at social ulighed stadig findes − og ligefrem vokser − i en velfærdsstat som vores.

Alarmerende fund

Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder da også rapporten alarmerende.

»Vi har fælles adgang til sundhed som et fundament i vores sundhedsvæsen. Men vi kan se, at der er en uforklarlig og helt urimelig ulighed i sundhed, som slår revner i vores samfundsmodel,« siger han til Ritzau.

»Før man har truffet et eneste valg i livet, kan eksperter sige, hvad spædbørns chancer er for et sundt og godt liv, helt afhængig af hvor de fødes, og hvad deres forældres baggrund er.«

Ministeren vil nu skrue op for forbyggende tiltag på en lang række områder, men erkender, at en egentlig løsning på problemet vil kræve gennemgribende ændringer i de strukturer, der fastholder den sociale ulighed.

Rikke Lund er enig i, at oplysningskampagner alene ikke er nok, da de formentlig ofte rammer dem, der i forvejen har ressourcerne til at omlægge deres dårlige vaner - for eksempel droppe smøgerne og begynde at spise sundere.

»Der skal gigantiske ressourcer til at ændre de her adfærdsparametre,« siger hun.