Museum udsat for hærværk: Banner med nazisymbol klippet i stykker – museumsdirektør har allerede bestilt et nyt

Et stort hagekors på et 43 meter langt banner, der omtaler en udstilling om Anden Verdenskrig på Østsjællands Museum i Faxe, har sat sindene i kog hos en eller flere ukendte gerningsmænd.

Søndag morgen tikkede således en sms ind på museumsdirektør Peter Gravlund Nielsens mobil fra en ansat. Beskeden lød, at de stålwires, som det store banner hang i, i nattens mørke var blevet skåret over, og selve banneret var blevet klippet over i to – akkurat ved det naziflag, som prydede midten.

»At udøve hærværk er ikke en måde at indgå i en dialog eller en debat i et demokratisk samfund,« lyder reaktionen fra museumsdirektøren, der allerede nu har bestilt et nyt banner til museet.

Hærværket, der nu er meldt til politiet, kommer i kølvandet på en periode, hvor flere borgere ifølge Peter Gravlund Nielsen, har henvendt sig og udtrykt deres utilfredshed med banneret, som har skabt debat i de lokale medier.

»Ret hurtigt efter at vi satte banneret op, fik vi henvendelser fra et par borgere, som ikke syntes, det var en god ide. Det er blevet sagt på et spektrum af måder – også nogle hadefulde – men vi har indgået i dialog med dem om, hvorfor vi tog det her valg,« forklarer han og uddyber:

»Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over folks reaktion, selvom det ikke var ment som en provokation. Men selvom jeg så havde vidst det i dag, havde jeg ikke ladet være.«

Han understreger samtidig, at man ikke ved med sikkerhed, om der er sammenhæng mellem debatten om banneret og hærværket.

Oprindeligt opsatte man banneret som en reklame for særudstillingen ”Krigen og Klimakrisen”. Og her var et naziflag og et dannebrog oplagt som illustration, mente museet.

»For at kommunikere at den handler om besættelsen, synes vi ikke, at der var en tydeligere måde at kommunikere det på end at vise et dannebrog, der overlapper et naziflag. Man ser det jo, når man kommer kørende i bil, så der er ikke tid til at læse noget eller afkode et sort-hvid foto. Vi tænkte, at det her var let-afkodeligt og symboliserer klart, hvad udstillingen handler om,« forklarer museumsdirektøren om valget.

Peter Gravlund overvejer nu at få opsat videoovervågning, for han er ikke overbevist om, at det nye banner heller vil få lov til at hænge i fred. Samtidig står han fast på at forsvare beslutningen om banneret.

»Vi er smerteligt bevidste om, at det her symbol vækker direkte mindelser om den frygtelige tid og et frygtelige regime. Men vi mener også, at vi bliver nødt til at snakke om de smertelige del af vores historie. Hvis vi gemmer de ubehagelige symboler væk, tror vi, at vi giver dem mere styrke for de, der rent faktisk stadig mener, at nazismen er en ideologi, de vil støtte.«

Peter Gravlund Nielsen har forståelse for, at nogle bliver »dybt berørte« af at se symbolet, »men det ændrer ikke på, at det var nazisterne, der gjorde det, og at det her symbol symboliserer al ondskaben, der lå i det regime. «

»Ved at vise symbolerne, vækkes der de her negative følelser hos os alle, og vi bliver mindet om ikke at glemme, hvad symbolerne stod for,« fastslår han og understreger, at det ikke har været intentionen at provokere, men at man »udelukkende ville kommunikere og signalere, hvad udstillingen handler om.«