Fortsæt til indhold
Indland

Voldeligt opgør ved skole i Aalborg - én person er såret

En person er bragt til sygehuset fra HF og VUD Nord i Aalborg.

Et voldeligt opgør - muligvis med knivstik - ved HF og VUC Nord i Aalborg har ført til, at en person er bragt til sygehuset i ambulance. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet er på stedet, har situationen under kontrol og spærret hvoedindgangen til unddannelsesinstitutionen.

»Det var en kontrovers, der involverer tre personer. Vi ved ikke, om en eller flere af dem er elever hos os,« siger rektor Lene Yding til lokalmediet Nordjyske.

Ifølge Nordjyllands Politi er den såredes skader ikke livstruende. Der skulle angiveligt være tale om et slagsmål, der udviklede sig til et knivstikkeri.

Én person er anholdt i forbindelse med episoden. Politiet efterforsker stadig, hvad der er sket, og vil derfor ikke give flere detaljer.