58-årig dement mand på cykel efterlyst
Manden er dement og har ikke meget sprog, og kører ifølge politiet på en sort elcykel.
Sydjyllands Politi efterlyser søndag aften en 58-årig dement mand, der har forladt Magnolievej i Brørup nær Vejen i Sønderjylland.
Det oplyser politikredsen på sin Twitter-profil.
Den efterlyste mand har ifølge politiet ikke et »særligt godt sprog«, og transporterer sig eftersigende på en sort elcykel af mærket SCO, hvori der i cykelkurven ifølge politiet måske ligger et pandebånd. Han er 170 cm høj, iført langærmet trøje og jogging bukser.
Det fremgår ikke, hvornår manden forlod adressen.
Hvis man har set manden eller har oplysninger i sagen, skal man kontakte 114.