Svømmere ved Rømø fundet i god behold
De to personer gik i vandet og er ikke set i flere timer.
Syd- og Sønderjyllands Politi skrev på twitter, at både helikopter og redningsbåde eva sat ind i eftersøgningen af to personer, der er gået i vandet på Rømø Strand ved Lakolk.
De to personer kom til stranden i en tysk indregistreret bil, og var gået i vandet nøgne. Da de ikke blev set i flere timer, blev der slået alarm.
Men nu er de begge fundet i god behold. De havde forladt stranden for at spise en middag, og de havde givet besked til dem, som de var på stranden med. Men dem, der havde fået beskeden, havde forladt stranden og ingen andre havde set dem komme op af vandet.