To smittet på fjerkræslagteri: 20 er sendt hjem og 450 skal testes
Danpo i Aars vil teste alle ansatte.
Danpos fjerkræslagteri i Aars i Nordjylland får nu opstillet et mobilt testcenter, efter to medarbejdere er konstateret smittet med covid-19, skriver TV2 Nord.
En medarbejder blev konstateret smittet onsdag og torsdag morgen blev endnu en konstateret, efter han i sidste uge havde haft ferie og havde fået det dårligt.
De to smittede har ikke været i samme afdeling, og 20 medarbejdere, som han har arbejdet sammen med inden sin ferie, er sendt til test i Aalborg og derefter i hjemmekarantæne.
Fra fredag morgen skal samlige medarbejere testes.
»Derudover har vi besluttet, at alle medarbejdere i produktionen fremadrettet skal bruge visir,« siger Per Alan Jensen, der er produktionschef, til TV 2 Nord.