»Undersøgelse på undersøgelse viser, at Danmark er dårligst til at passe på børn og unge«

Hos interesseorganisationen Alkohol og Samfund sidder man med rynker i panden. For efter flere år med et faldende alkoholforbrug blandt danske unge, er det atter på vej op.

Det viser de danske resultater fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse, ESPAD, udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. I 2015 var det således 32 pct. af de adspurgte 9. klasseelever, som havde været fulde inden for de seneste 30 dage. I 2019 lå andelen på 40 pct. Samtidig begynder de unge også at drikke tidligere.

»Jeg synes, at politikerne skulle tage det her seriøst. Undersøgelse på undersøgelse viser, at Danmark er dårligst til at passe på vores børn og unge,« siger Freja Jørgensen, sundhedsfaglig konsulent i Alkohol og Samfund.

Hun fortsætter:

»Det er desværre ikke vildt overraskende, men meget bekymrende. Især når man har en masse knapper, man kan skrue på i forhold til at begrænse tilgængeligheden for unge mennesker.«

Undersøgelsens resultat bekræfter, hvad Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 konkluderede sidste år. Undersøgelsen viste, at andelen af de 13- og 15-årige elever, der har prøvet at drikke alkohol, er steget fra 2014 til 2018, og at en tredjedel af de 13-årige har prøvet at drikke alkohol.

Samtidig viste en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, tidligere på året, at danske 15-årige er blandt dem i Europa, som hyppigst drikker alkohol og oftest har prøvet at være fuld.

»Alkohol er meget tilgængeligt for vores ungdom, vi har lave priser, en lav aldersgrænse og en aldersgrænse, som ikke bliver håndhævet,« lyder det fra Freja Jørgensen, som henviser til, at knap 70 pct. svarer i ESPAD-undersøgelsen, at de let kan få fat i alkohol.

Højere priser

Ifølge loven må unge over 16 år gerne købe alkohol med en alkoholprocent på 16,5 eller derunder. Vil man have noget stærkere, skal man være 18 år.

»Håndhævelse af loven er et minimum, men det er ikke nok til at føre til et fald i unges alkoholforbrug. Forskningen viser, at det, der virker, er højere priser og en seriøs aldersgrænse på 18 år, som også gør det nemmere at håndhæve reglerne i butikkerne, i stedet for forvirringen med 16 og 18 år. Samtidig sender det et klart signal til forældrene om, at børn ikke skal drikke alkohol. Men politikerne er meget berøringsangste over for at skrue på de knapper, som virker,« konstaterer Freja Jørgensen.

Hun peger desuden på, at den lempelige markedsføringslov i Danmark ligeledes betyder, at børn og unge eksponeres for alkohol i slagtilbud og reklamer.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, siger tirsdag til Jyllands-Posten, at man ikke umiddelbart er klar til at hæve priserne. I stedet vil man øge indsatsen for, at loven bliver overholdt, lyder det.