»Der er mange, som har brugt naturen i undervisningen. Det har givet rigtig god mening under krisen«

Da landets skoler efter flere uger med fjernundervisning på computerskærme igen fik lov at åbne dørene til klasseværelserne og børste støvet af skolebænken, var det med både øget håndvask, afstandskrav og såkaldt ”nødundervisning”.

De nye regler fik nogle lærere til at tænke kreativt og flytte en del af undervisningen ud af klasselokalet. Et friskt pust og måske ligefrem noget, man bør holde fast i for bestandigt?

Vi har spurgt Karen Barfod, der er forskningsleder i outdoor didaktik ved Via University College og formand for UdeskoleNet.

Ifølge hende kan undervisning under åben himmel virke som et glimrende supplement til at styrke undervisningen i folkeskolen – også når coronaepidemien på et tidspunkt er et overstået kapitel.

Karen Barfod, beskriv for os, hvordan folkeskolens fokus på at undervise udenfor klasselokalet har set ud før og under coronakrisen?

»Før coronakrisen havde omkring en femtedel af alle landets skoler en eller flere klasser, som anvendte undervisning udenfor det traditionelle klasselokale. Hvor de altså brugte det som et fast undervisningselement og ikke kun som et event, der dukker op i ny og næ.

Efter eleverne er vendt tilbage til skolen, er det mit indtryk, at stort set alle lærere og klasser i et eller andet omfang har benyttet sig af at flytte undervisningen ud. UdeskoleNet, som er et generelt netværk for personer, som arbejder med udeundervisning, har en offentlig Facebook-gruppe, som i løbet af coronakrisen voksede fra cirka 800 medlemmer til lige nu at have over 3200 medlemmer. Det fortæller mig, at der er rigtig mange, som gerne ville flytte undervisningen ud i naturen.«

Hvad er det nærmere bestemt, som lærerne har gjort under krisen?

»Der er mange, som har brugt naturen i undervisningen, fordi det har givet rigtig god mening under krisen. Og fordi det både var opfordringen fra regeringen og ganske enkelt gør det lettere at holde afstand.

Kigger man lidt længere frem, er det dog ikke kun udeundervisning i naturen, som kan have en gavnlig effekt på børnenes læring. Der kan også være henseender, hvor det giver mening at bruge de lokale omgivelser og personer aktivt i sin undervisning. Man kan eksempelvis tage ud og tale med kommunens byplanlægger om, hvordan opbygningen af byer har udviklet sig gennem tiden, eller man kan møde en med anden etnisk baggrund, der kan fortælle om sin kultur og det at komme til et nyt land. Der er mange muligheder.«

Er der klassetrin, som har mere gavn af udeundervisning end andre?

»Vi ved, at jo ældre man bliver, desto mere udviklet bliver indlæringsevnen også. Vi ser derfor den største effekt af udeundervisning hos elever i indskolingen. Det kan være at komme ud og se en fugl og høre, hvordan den fløjter for at forstå livet i skoven eller at få lov at sidde på hver sit område i en park uden at kunne se hinanden for at få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være ensom. Den type oplevelser i undervisningen er særligt gavnlig, når man er i den første del af sin skoletid. Det er med til at give en mere komplet undervisning. Ikke bare fagligt, men også i forhold til empati, dannelse og nærvær, som er nogle af de ting, vi også gerne ser, at vores børn forstår.«

Hvad kan eleverne lære udenfor klasselokalet, som de ikke kan inde i det?

»Det er svært konkret at sige, hvad eleverne kan lære ude, som de ikke kan inde, men der er helt sikkert en del af udeundervisningen, som lægger op til, at læringen er mere alsidig og varieret. Det er med til at stille nogle andre krav til, at børnene bidrager, tænker kreativt og giver dem passende udfordringer i forhold til deres niveau. Det gør også, at børnene får rørt sig mere i løbet af en skoledag, og det giver en anden form for nærvær med eleverne, at man er ude i stedet for at sidde inde i et klasselokale. Og det ved vi, at nogle børn har stor gavn af.

Det er dog vigtigt at understrege, at udeundervisning ikke som sådan kan erstatte den traditionelle undervisning i skolen, fordi vores skolesystem også er bygget op på en måde, hvor eleverne skal måles. I 9. klasse skal de til afgangsprøver, hvor de skal kunne nogle konkrete ting, som stadigvæk i et eller andet omfang er knyttet op på den klassiske tavleundervisning.«

Er coronakrisen et bevis på, at folkeskolen kan have gavn af at tænke mere i udeundervisning?

»Det er lettere at svare på, når vi har mulighed for at måle på resultaterne af undervisningen. Men det har helt sikkert fået flere lærere til lidt brat at få øjnene op for, hvad man kan bruge udeundervisning til, og at den rent faktisk i visse sammenhænge kan styrke læringen og fungere som et supplement til den traditionelle klasseundervisning.

Det kan godt være, at lærerne blev tvunget ud i det, men det har fået mange til at se deres fag og faglighed i et nyt lys. Det er dog også værd at nævne, at det altså tager tid at planlægge ture ud af klasselokalet, og derfor koster det også ekstra, men man kan da håbe, at coronakrisen har været med til at gøre, at flere lærere begynder at tænke i de baner med at bruge både naturen og lokalområdet i undervisningen.«