Fortsæt til indhold
Indland

DMI melder om kraftigt tab af is omkring Nordpolen - vandet er fire grader varmere end normalt

Det er især havområderne nord for Sibirien, der har tabt is.

Havisen omkring Nordpolen er nu mindre, end den nogensinde tidligere er målt til at være.

Ifølge forskere fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har der i løbet af juli været hedebølge i Sibirien, hvilket har smeltet så meget havis, at niveauet er rekordlavt. Visse steder i de arktiske områder er vandet nu over fire grader varmere, end det plejer at være på denne årstid, lyder beskeden fra forskerne.

Hver dag smelter der is svarende til et areal på tre gange Danmarks landareal, lyder det fra forskerne, som er bekymrede for de konsekvenser, afsmeltningen kan have på lidt længere sigt.

»Netop nu er overfladevandet langs hele iskanten varmere end normalt. Det varme vand kan forårsage endnu mere afsmeltning, og det betyder også, at opfrysningen til efteråret bliver forsinket, fordi det varme vand først skal køles af, inden det kan fryse,« siger havisforsker Rasmus Tage Tonboe. Det betyder igen, at isen hele vinteren vil være tyndere end sædvanligt, og det kommende forår vil isen så smelte endnu hurtigere end ellers.

Når den hvide is forsvinder, stiger temperaturen samtidig hurtigere, fordi områderne reflekterer mindre af solens stråler tilbage ud i rummet og i stedet optager mere solvarme, og det fører til endnu mere afsmeltning.

Afsmeltningen betyder også, at Nordøstpassagen, altså søvejen nord om Europa og Rusland, nu er åben. Nordøstpassagen har ellers tidligere været lukket af is, men på grund af de stigende temperaturer er den oftere og oftere isfri.

Et nyt studie, som onsdag blev offentliggjort i tidsskriftet "Nature Climate Change" og har deltagelse af danske forskere, har netop vist, at Arktis bliver hastigt varmere, og det går hurtigere end klimamodellerne kan forudsige med flere kraftige spring i temperaturen.

Det fik klimaforskeren Martin Stendel til at pege på, at vores nuværende klimamodeller muligvis ikke er gode nok til at forudsige fremtidens klima.

»Hvis vi med klimamodeller forsøger at simulere det, vi allerede har observeret de seneste 40 år, så viser det sig, at de ikke er i stand til at simulere hele den observerede opvarmning. Det kan altså være, vi undervurderer størrelsen af den nuværende opvarmning ud fra modellerne,« sagde han til Ritzau.

Artiklens emner
DMI