Nu er der fredagsbøn i Hagia Sofia igen
For første gang i 86 år er der fredagsbøn i Hagia Sofia i Istanbul. I starten af juli besluttede præsident Recep Tayyip Erdogan, at den tidligere kirke, kæmpemoské og museum igen skulle være moské.
Det tog fem år at bygge Hagia Sofia. Den stod færdig i år 537.
I over 900 år var den kristendommens vigtigste kirke, og da osmannerne erobrede Konstantinopel - nu Istanbul - i 1453, blev Hagia Sofia moské.
Siden 1934 har Hagia Sofia ageret museum for både islam og kristendommen. I starten af juli stemplede Tyrkiets øverste forvaltningsdomstol denne beslutning som ulovlig, og siden har præsident Recep Tayyip Erdogan ikke spildt tiden. Den 24. juli var der atter fredagsbøn under kuplen. En ungdomsdrøm, har Erdogan kaldt det. Præsidenten deltog selv i bønnen.
Beslutningen om at genåbne katedralen som moské har mødt stor modstand i den kristne verden. Hagia Sofia har længe været symbolet på religionsfrihed, tolerance og mangfoldighed, og kritikere mener, at værdierne nu bliver udfordret.
I Grækenland flager man fredag på halv. Vatikanet, USA og flere vestlige stater har beklaget Erdogans valg.
Blandt medlemmerne af Erdogans islamisk-konservative parti, AKP, er Hagia Sofia en historisk og religiøs arv fra den muslimske osmannertid, men Erdogans manøvre er et forsøg på at aflede opmærksomheden fra de økonomiske problemer og den høje arbejdsløshed i Tyrkiet. Det har det tidligere medlem af partiet, Mustafa Yeneroglu, udtalt til Der Spiegel. Sidste år forlod han AKP i protest mod præsidenten.
Siden Erdogans beslutning har Unesco genovervejet Hagia Sofias placering på Verdensarvlisten, hvor den har ligget siden 1985 som et samlingspunkt for de to religioner.
På Twitter har barnebarn til den tyrkiske sheikh Mahmud Efendi lagt en video op fra fredagsbønnen inden for Hagia Sofias mure: