• Opdateret 23/07/2020 kl. 14:52

Tendensen med flere coronasmittede fortsætter - yderligere ét dødsfald

Tendensen med, at antallet af nye smittede med coronavirus stiger, fortsætter torsdag. Flere er indlagt.

Torsdagens tal for antallet af nye personer, der er bekræftet smittet med coronavirus, fortsatte tendensen med at ligge over niveauet for de seneste uger.

Det viser tal fra Statens Serum Institut offentliggjort torsdag klokken 14. Ud over antallet at nye smittede viser tallene, at 19 er indlagt med virussen, tre flere end onsdag.

En yderligere er død med virussen, hvilket bringer det samlede antal døde med coronavirus op på 612.

Der har den seneste tid været fokus på, at antallet af bekræftet smittede er steget uge for uge. Torsdag var der 42 nye personer, der var bekræftet smittet. Onsdag var tallet 48.

I uge 27 var der gennemsnitligt 18 flere bekræftet smittet hver dag. Ugen efter var tallet i snit 24, og i sidste uge blev der gennemsnitligt bekræftet 34 nye smittede dagligt.

Gennemsnittet for tirsdag, onsdag og torsdag denne uge er 43 nye bekræftede tilfælde dagligt.

Når antallet af smittetilfælde stiger, er det bemærkelsesværdigt, at det ikke afspejler sig i antallet af indlagte, mener Henrik Nielsen, der er ledende overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital.

- Jeg bider særligt mærke i det, der ikke sker. Der sker ikke en tydelig stigning i antallet af vores indlagte patienter eller alvorligt syge, og det er måske det mest bemærkelsesværdige, siger han.

Når antallet af smittede stiger, burde antallet af indlæggelser gøre det samme inden for en til to uger, forklarer Henrik Nielsen. Det skyldes, at der typisk er en vis procentdel af de smittede, som bliver så syge, at det kræver indlæggelse.

- Der går et par uger, fra man begynder at se smittespredning, til det går så vidt til, at patienten bliver syg, så mere syg og indlagt.

- Men det er der, vi er ved at være nu, så det er lidt bemærkelsesværdigt, at vi ikke ser nogen forandring i dagens tal, siger den ledende overlæge.

I marts blev store dele af samfundet lukket ned for at mindske risikoen for smittespredning. Siden er der gradvist genåbnet, og i begyndelsen af august begynder genåbningens fase 4 efter planen.

I den fase står blandt andet diskoteker, spillesteder og natteliv til at genåbne.

Men det er ikke muligt at bruge udviklingen i de danske smittetal til at sige, om det er forsvarligt at genåbne mere, mener Henrik Nielsen.

- Vi får ikke hjælp af tallene til at se, om det vil føre til en ny bølge at åbne mere, siger han og henviser til, at de trinvise genåbninger hidtil ikke har ført til stigninger i antallet af indlagte med coronavirus på hospitalerne.

Samlet er 1.057.333 blevet testet for covid-19 siden marts, og 13.392 bekræftet smittet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.