Spor åbnet efter færdselsuheld på Fyn
Et motorvejsspor i vestgående retning var spærret efter et trafikuheld mellem Årup og Ejby på Fyn.
Der er skete lørdag formiddag et færdselsuheld på den fynske motorvej E20 i vestgående retning. Det skriver Fyns Politi på Twitter, hvor de har tidligere lagde et billede op, hvor man kunne se, at tre til fire biler holdt i vejkanten, mens to øjensynligt havarerede biler holdt på vejbanen.
Færdselsuheldet skete mellem afkørsel 55 (Årup) og afkørsel 56 (Ejby).
Politi og redningsfolk er stadig til stede, og omkring 11.40 har politiet opdateret situationen. Meldingen er nu, at trafikken delvist kører igen.
I forbindelse med uheldet opfordrede Fyns Politi forbipasserende bilister til at lade være med at tage billeder af ulykken.
»Find alternativ rute og vis nu hensyn. Også jer, der kører i det østgående spor og find noget andet at tage fotos af - tak,« skriver Fyns Politi på Twitter.
Sydjyllands Politi bakkede op om kollegernes melding med en deling af et lignende budskab.
»Hold op med at filme og fotografere ulykker. Hold øjnene og opmærksomheden i egen vejbane, så du ikke skaber en livsfarlig kiggekø,« lyder det fra Sydjyllands Politi på Twitter.