Skyland Beach Camp vil lægge sag an mod politiet

Den nordjyske strandcamp Skyland Beach Camp varsler et sagsanlæg mod Nordjyllands Politi efter, at campen er blevet lukket ned.

Artiklens øverste billede
Skyland Beach Camp åbnede dørene den 28. juni og skulle vare til fredag 3. juli. Nu er campen lukket ned. Arkivfoto: Bo Amstrup/Scanpix

Arrangørerne bag den nordjyske strandcamp Skyland Beach Camp i Øster Hurup vil lægge sag an mod Nordjyllands Politi efter, at politiet forrige uge vurderede, at festbegivenheden strider mod forsamlingsforbuddet.

Det skriver DR.

»Stridspunktet er, at når man har fået en godkendelse til at holde en campingsplads åben for unge mennesker, og det er gået godt under hele forløbet, og man så pludselig fra det ene øjeblik til det andet får at vide, at man ikke længere må holde åbent, og at unge mennesker ikke må komme på camping. Det synes vi ikke er fair,« siger Bjørn Pedersen, medstifter af Skyland Beach Camp til DR.

Forrige uge blev strandcampen ellers afviklet som planlangt, mens Nordjyllands Politi var til stede for at holde øje med forholdene på pladsen. Politiet vurderede her, at de op mod 1.500 unge, som deltog i festlighederne på den nordjyske strand, ikke var i strid med forsamlingsforbuddet.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Fredag formiddag rådede Nordjyllands Politi arrangørerne til straks at lukke Skyland Beach Camp, fordi den nye vurdering lød, at det var i strid med forsamlingsforbuddet.

Det har ifølge DR fået arrangørerne til at sætte en advokat på sagen, som skal udarbejde et sagsanlæg mod politiet.

Det er endnu uklart, hvor meget aflysningen har kostet arrangørerne bag, men ifølge DR ender det med at koste dem mellem 2-3 mio. kr., og det er de penge, som strandcampen nu vil have Nordjyllands Politi til at betale.

Nordjyllands Politi siger til DR, at det »ikke har så mange kommentarer« til det varslede sagsanlæg.

»Vi ved jo ikke konkret, hvad det går på, så før vi har det, så har vi ikke nogen holdning til det,« siger politiinspektør Ole Kristensen til mediet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen