Politi anholder 39-årig mand for knivstik på asylcenter
En person er blevet bragt til skadestuen i Aalborg med skader på halsen efter knivstik, oplyser politiet.
En 39-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med et knivstikkeri på et asylcenter i Ranum i Nordjylland.
Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter tidligt fredag morgen.
Den forurettede er bragt til skadestuen i Aalborg med skader på halsen, lyder det fra politiet.
Anmeldelsen kom klokken 01.21 fredag. Sagen behandles i Aalborg af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, skriver politiet.
Asylcenteret ligger på Ludvig Müllers Have 1 tæt ved Ranum Kirke.