Ny kampagne skal sikre, at trafikanter holder afstand

Cykelsæsonen er over os, og mange danskere trækker i cykeltøjet for at indtage de danske landeveje. En ny kampagne skal gøre trafikanterne opmærksomme på at holde afstand.

Artiklens øverste billede
Transportminister Benny Engelbrecht foran et af de mange skilte, som er blevet opsat for at minde trafikanterne på landevejene om at holde afstand. Foto: Transport- og Boligministeriet.

Det kan være fristende med en tur på cyklen i det gode sommervejr, og fredag lancerede transportminister Benny Engelbrecht en ny kampagne, som skal gøre trafikanter opmærksomme på at holde afstand på landevejene.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet.

Kampagnen, med navnet ”Vi deler vejen”, er et samarbejde mellem ministeriet, Cyklistforbundet, Danmarks Cykle Union, FDM og Rådet for Sikker Trafik.

Det overordnede formål er at sørge for, at alle kommer sikkert hjem. Vi har en fælles interesse i det her.

Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik

Ifølge Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, falder den på det rette tidspunkt, da det er »højsæson for motionscyklister«.

»Konkurrencen om vejarealet er stor for øjeblikket. Lige nu er der mange cyklister derude, men der er også stadig mange bilister, der skal bruge vejen, og derfor er der behov for at have fokus på, at vi deler vejen,« siger han.

Han forklarer, at den eneste trafikantgruppe, hvor det over en 10-årig periode ikke er lykkedes at nedbringe antallet af ulykker med dræbte og tilskadekomne, er cyklister.

Ifølge Vejdirektoratet steg antallet af tilskadekomne og dræbte cyklister med 6 pct. fra 2009 til 2019.

Flere trafikanter

Inspirationen til kampagnen er hentet i Norge, og på udvalgte strækninger i Sønderjylland og på Sjælland er der nu opsat røde, gule og grønne skilte med budskabet om at holde afstand.

Stederne er valgt, fordi vejene her er smalle, hvilket kan gøre færdslen udfordrende for trafikanterne.

»Særligt på de lange og smalle landeveje er det vigtigt, at man læser situationen og holder god afstand til den anden part, og det vil de nye skilte hjælpe med at gøre opmærksom på,« siger transportminister Benny Engelbrecht i pressemeddelelsen, hvori det fremgår, at man i år forventer, at flere danskere end normalt vil færdes i bil eller cykel på vejene grundet coronapandemien og de gældende rejserestriktioner.

Mogens Kjærgaard Møller håber, at kampagnen kan medvirke til, at trafikantgrupperne udviser hensyn til hinanden, og at trafikanterne bliver opmærksomme på at efterleve de gældende regler.

»Det overordnede formål er at sørge for, at alle kommer sikkert hjem. Vi har en fælles interesse i det her,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.