Politikere er enige om en ambitiøs klimaaftale – men hvem skal betale?
Fra flere sider efterlyses svar på, hvordan der skal udledes mindre CO₂ fra transport og landbrug. Tænketanken Cepos forudser, at der bliver en regning at betale for danskerne.
I Skarrild syd for Herning sætter Søren Toksvig i den kommende uge arbejdet i gang med at skifte oliefyret ud med en mere klimavenlig varmepumpe.
På den måde gør han netop det, som politikerne vil have flere danskere til med en ny klimaaftale. I aftalen sænker politikerne både afgiften på grøn strøm og sætter flere penge af til tilskud til husejere,…