Fortsæt til indhold
Indland

Motorvej blev spærret: Spøgelsesbilist kolliderede med modkørende

Motorvej E39 blev tirsdag eftermiddag spærret i nordgående retning grundet et færdselsuheld.

E39 Hirtshalsmotorvejen blev tirsdag eftermiddag klokken 16.30 helt spærret i nordlig retning umiddelbart syd for afkørsel 5 Vrå.

Den genåbnede igen omkring klokken 17, efter en hurtigere oprydning end forventet.

Spærringen skyldtes et trafikuheld.

Nordjyske skriver, at uheldet blev forårsaget af en spøgelsesbilist, der kolliderede med en modkørende bilist.

Der var politi og redningsmandskab på stedet, og politiet har fortalt Nordjyske, at der ikke umiddelbart er alvorligt tilskadekomne.