Manden i spidsen for danske klorokin-forsøg efter mulig snyd: »Brandærgerligt, men ikke en katastrofe«

Det får ikke store konsekvenser for de danske forsøg, der undersøger, om malariamidlet hydroxyklorokin kan bruges som behandling mod coronavirus, at en skarpt kritiseret og nu tilbagetrukket forskningsartikel om netop dette emne de seneste 10 dage har sat forsøgene på pause.

Det fastslår professor og overlæge i infektionsmedicin på Hvidovre Hospital Thomas Benfield, som står i spidsen for de danske forsøg.

»Det er brandærgerligt, men det er ikke en katastrofe i det lange løb, for vi har så få smittede i øjeblikket. Det betyder måske en håndfuld færre forsøgsdeltagere i perioden. Men det havde været et kæmpe problem, hvis det var sket henover påsken, hvor det hele peakede, og hvor der var mange, der kunne have efterspurgt at komme med i forsøget,« forklarer han.

Udtalelsen kommer, efter at det velrenommerede videnskabelige tidsskrift The Lancet torsdag aften offentliggjorde, at man har trukket den forskningsartikel tilbage, som lå til grund for, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, den 25. maj stoppede et verdensomspændende forsøg, der undersøgte, om hydroxyklorokin har gavnlig effekt på patienter ramt af coronavirus.

I artiklen, der efter sigende bygger på data fra 96.000 patienter verden over, fastslås det, at patienter behandlet med lægemidlet er udsat for øget dødelighed samt øget forekomst af hjerteproblemer.

Men The Lancet mener nu, at der kan sættes »alvorlige videnskabelige spørgsmål« ved forskningsartiklen, efter at en af artiklens hovedforfattere ikke længere kan stå inde for datagrundlaget.

Vil ikke udlevere tal

Et af hovedkritikpunkterne går på, at firmaet, der har leveret de mange data om patienter, ikke vil udlevere tallene, så forskere kan efterprøve rigtigheden af dem.

Da den oprindelige artikel blev udgivet, besluttede Lægemiddelstyrelsen den 26. maj ud fra et »forsigtighedsprincip« at sætte de danske forsøg på pause. En beslutning styrelsen dog ændrede fredag. Her oplyste Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse, at de danske forsøg kan genoptages med det samme.

Ifølge Thomas Benfield er det normal praksis, at forsøg sættes på pause, hvis der er tegn på, at der er sammenhæng mellem alvorlige bivirkninger og behandling med ny medicin.

»Det er klart, at hvis der sker noget uventet, er man nødt til at sikre sig, at der ikke er et problem. Man skal være overforsigtig og holde en standard, selv om vi er i en krisesituation som nu, hvor der er et kæmpe behov for at finde en behandling,« forklarer han.

Selv om den kritiserede artikel altså betød, at de danske forsøg blev sat på hold, mener Thomas Benfield, at Lægemiddelstyrelsen handlede helt rigtigt, da den valgte at sætte forsøgene på pause.

»Det var fornuftigt, da det jo var en periode, hvor der var tvivl om tingene, og hvor WHO stoppede sine forsøg. Jeg kan godt forstå, at man blev bekymret og satte det i bero,« siger han.

Tungen på vægtskålen

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz mener ligeledes, at styrelsen ikke kunne have handlet anderledes.

Skulle I have været mere kritiske?

»Nej, det mener jeg ikke. Jeg ville have gjort det samme igen, for vi gjorde det ud fra et forsigtighedsprincip,« siger han og uddyber om forløbet:

»Det er altid trist, når data ikke er troværdige, men det er ekstra trist, når sådan et studie bliver lagt til grund for beslutninger. Lancet-studiet var tungen på vægtskålen, der fik os til at reagere meget hurtigt, for vores opgave som myndighed er at sikre, at de patienter, der er en del af studiet, ikke har øget risiko for at dø. Og vi har ikke gjort noget, der skader patienter.«

Kort tid før, at Lægemiddelstyrelsen fredag meddelte, at de danske forsøg kan genoptages, fortalte direktør Thomas Senderovitz om overvejelserne bag en sådan beslutning:

»En meget stor del af grundlaget for vores beslutning om at sætte forsøgene på pause er nu væk. Det, der var tungen på vægtskålen, kan ikke længere være tungen på vægtskålen,« siger han og understreger, at Lægemiddelstyrelsen dog træffer beslutningen på et større grundlag end blot studiet fra The Lancet.

Hvis det viser sig, at artiklen rent faktisk baserer sig på falske data, finder direktøren det »meget bekymrende«:

»Hvis det er urent trav, er det forkasteligt. Hvis det viser sig, at det er dårlig videnskab, er det rigtig uhensigtsmæssigt. Og sådan vil det altid være, hvad enten der er corona eller ej. Der er ingen, der er dømt for svindel endnu, men det kan komme. Skulle det ske, er det en meget alvorlig sag.«

WHO genoptager

Professor Thomas Benfield fastslår desuden, at han mener, at det var »fornuftigt«, at The Lancet og forskerne bag nu har trukket artiklen tilbage.

»Det er jo helt vildt, hvis det her viser sig at være et falsum. Det er respekterede forskningsgrupper, der er med i artiklen. Det er jo sindssygt at forestille sig, at nogen ville fabrikere så meget data,« uddyber han om den kritiserede artikel.

WHO har ligeledes meddelt, at forsøg med hydroxyklorokin i organisationens regi kan genoptages.