Fortsæt til indhold
Indland

DMI advarer: Risiko for skybrud og torden

Danskerne har en regnfuld aften og nat i vente.

JP

Der er i aften og i nat risiko for kraftig regn i store dele af Danmark. Det oplyser DMI, der har udsendt et varsel, der gælder størstedelen af Danmark.

DMI forventer, at der kommer mest regn i den vestlige del af landet.

Det våde vejr skyldes en koldfront, der passerer Danmark fra sydvest i løbet af aftenen og natten, og i forbindelse med fronten dannes der regn og byger, der stedvis kan være kraftige og med torden.

Kraftig nedbør vil hovedsageligt ramme Jylland og Fyn, hvor der lokalt kan der falde 30-40 mm nedbør. De fleste steder ventes der dog at falde mellem 10 og 20 mm.

Derudover vil der også være blæsende. Ifølge DMI vil danskerne opleve jævn til frisk vind fra øst og sydøst med kraftige vindstød, og ved kysterne op til hård vind eller kuling.

Flere områder i Jylland var også onsdag ramt af kraftige byger.

Især i Herning regnede det voldsomt. DMI oplyste onsdag på twitter, at der i Herning var blevet »målt 32 mm nedbør på en halv time – det er dobbelt skybrud.«

Artiklens emner
Vejret
DMI