Seruminstitut: Regnefejl om smittetryk ændrer ikke budskabet
SSI forsøger nu at forklare, hvorfor der er usikkerhed om instituttets beregninger af coronavirussens reproduktionstal.
I det seneste døgn har Statens Serum Instituts beregninger af coronavirussens "tidsafhængige reproduktionstal" - ofte også kaldet smittetrykket - været genstand for stor debat.
Mandag skrev Berlingske på baggrund af en gennemgang af SSI's egne beregninger, at smittetrykket ikke faldt fra 2,6 til 1,4 efter nedlukningen af Danmark i marts. I stedet var smittetrykket kun faldet fra 1,5 til 1,3 fra den 12. til den 24. marts.
Men nu oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse, at det, instituttet kalder en "mindre fejl" i en tekst, ikke ændrer på grundlaget for den rapport, tallene den 30. marts blev en del af.
I rapporten blev det konkluderet, at dele af nedlukningen på forsvarlig vis kunne ophæves, fordi smittetrykket var faldet tilstrækkeligt.
Man havde i en figurtekst fejlagtigt skrevet, at tallet for smittetrykket over tid var opgjort fra den 12. til den 24. marts - men i realiteten var smittetrykket opgjort fra den 10. til den 24. marts, oplyser Tyra Grove Krause, der er afdelingschef i SSI's afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse.
»Selv om faldet i estimatet af det tidsafhængige reproduktionstal skete fra den 10. marts og ikke den 12. marts som beskrevet under figuren, vurderer SSI ikke, at fejlen i figurteksten har ændret på budskabet i rapporten,« lyder beskeden fra SSI som svar på Berlingskes artikel.
Smittetrykket er et udtryk for, hvor mange en coronasmittet person i gennemsnit giver smitten videre til.
SSI's oprindelige regnefejl for smittetrykket ligger i, at der i tallene ikke er korrigeret for personer, der er smittet i udlandet. Det giver et mere retvisende billede af smittens spredning i Danmark, hvis man ikke medtager personer, der er smittet i udlandet, i regnestykket.
»Med vores daværende viden havde de rigtige tal for disse datoer været 1,8 og 1,3,« sagde Tyra Grove Krause mandag til Berlingske.
Tirsdag opdaterede SSI dog det tal på grund af en "forskydningsfejl i et regneark" og oplyser nu, at smittetrykket den 12. marts blev beregnet til 2,1.
Efterhånden som SSI blev klogere på virussens udbredelse i Danmark, justerede man senere igen tallene for smittetrykket til henholdsvis 1,5 før nedlukningen den 12. marts og 1,3 den 24. marts.
De tal giver et langt mindre fald i smittetrykket efter nedlukningen, end det SSI's faglige direktør Kåre Mølbak meddelte på et pressemøde den 30. marts, hvor han omtalte nedlukningens effekt.
»Smittetrykket i Danmark er cirka halveret, hvis vi ser på det smittetryk, der var i midten af marts,« lød det dengang fra Kåre Mølbak, som på den baggrund anbefalede en "gradvis og kontrolleret" genåbning af Danmark.
Sundhedsminister Magnus Heunicke mener lige som SSI ikke, at regnefejlen har haft nogen reel betydning for, hvordan Danmark har håndteret coronakrisen.
»Det er på så lille et niveau, at det ikke har haft betydning for de politiske beslutninger, vi traf op til første fase af genåbningen,« siger han til TV 2 og tilføjer, at kurverne over indlagte i marts var på vej op med en sådan hast, at en nedlukning af samfundet var nødvendig.