”Hygiejnehelt” skal sørge for, at kunderne sikkert kan gå på café
I Silkeborg har en café ansat en medarbejder til at sikre gæsterne mod coronasmitte. På en restaurant har gæster booket et bord i 12 timer. Nu åbnes der for servering igen.
Mandag sker det endelig. Det er noget, som de har glædet sig helt vildt til i Silkeborg.
»Det, jeg glæder mig mest til, er, at der kommer folk ind, der ikke bare skal hente en pose med mad. Der bliver en helt anden stemning, når vi får liv i restauranten,« siger Anna Simo Klein.
Hun er restaurantchef i Evald Brasserie og Café ved åen langs den gamle papirfabrik.