Fortsæt til indhold
Indland

Læger overraskede: Blodpropper hos patienter med covid-19

Der bør øjeblikkeligt forskes mere i forekomsten af blodpropper hos coronapatienter, lyder det fra danske intensiv-læger.

Læger i både Danmark og udlandet observerer, at covid-19-patienter udvikler blodpropper.

I Region Hovedstaden har man siden februar modtaget rapporteringer fra læger om at der fulgte alvorlige blodpropper med corona-forløbet.

»Vi fik tidligt rapporter om, at det ikke var som vi ofte ser i det i andre patienter, hvor der også kan støde blodpropper til hos patienter, der indlægges med bakterielle lungebetændelser og lignende. Vi er vant til at se det billede, og derfor er vi også vant til at gå ind og forebygge blodpropper hos intensiv-patienter, men her så vi nu flere og mere alvorlige typer blodpropper, og det overraskede os. Det overraskede os også, at det ikke er store blodpropper, men mikroskopiske blodpropper i de små bitte lungekar,« siger overlæge Jakob Stensballe ved Rigshospitalets Traumecenter og Blodbanken.

I ugerne efter de første indrapporteringer om de mikroskopiske blodpropper, der stødte til de danske corona-patienters sygdomsforløb, begyndte der også at tikke meldinger ind fra Italien, og i starten af marts hørte Jakob Stensballe og hans kollegaer fra kollegaer i Tyskland og Holland. Det førte til en mere aktiv strategi herhjemme, hvor man har fordoblet dosis af blodfortyndende medicin til covid-patienter.

»Vi mangler viden om hvorfor, at disse covid-patienter udvikler de her bittesmå blodpropper i både vener og arterier i lunger, arme og ben og nyrer - og vi ved ikke endnu, hvilke konsekvenser det får på sigt for covid-patienterne - det er en komplikation ved forløbene, der kræver mere forskning,« siger Jakob Stensballe.

Det lægefaglige Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase udgav i sidste halvdel af april nye retningslinjer, der anbefalede øget blodfortyndende medicin til covid-patienter.

I deres rapport skriver de, at den foreløbige viden viser, at kritisk syge covid-19-patienter har høj risiko for at udvikle koagulationsforstyrrelser, der primært ser ud til at øge risikoen for blodpropper.

»Der er rapporteret sammenhæng mellem udvikling af forstyrrelser i koagulationen og øget mortalitet, hvilket dog også kan skyldes, at det er de mest syge patienter med højest mortalitet, der udvikler koagulationsforstyrrelser. Hvorvidt koagulationsforstyrrelsen er udløst af SARS-CoV-2 virus i sig selv, hypoksi eller den pågående inflammation vides endnu ikke,« skriver Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase.

I slutningen af april kunne The New England Journal of Medicine berette om bekymringen for blodpropper i kølvandet på covid-19, dog på baggrund af et ret begrænset antal patienter i USA.

Her henvises dog også til en rapport baseret på data fra Wuhan-regionen i Kina, der viser, at forekomsten af blodpropper blandt indlagte patienter med covid-19 er cirka 5 pct. - og at den yngste patient var 55 år gammel.

»Vi har i Danmark i længere tid været opmærksom på blodpropperne og har derfor kunne tage vores forholdsregler, og derfor er vi på dette område nok tre skridt foran USA, der først ser deres peak rigtigt nu og derfor også komplikationerne,« siger Jakob Stensballe.

Mere forskning, tak

Dansk Neurologisk Selskabs formand, der også er overlæge på Bispebjerg hospitals neurologiske afdeling, Lise Korbo, efterlyser mere forskning i de data, der indberettes for hver dag, der går i epidemiens udvikling. Til Sundhedspolitisk Tidsskrift siger hun, at der ingen tvivl er om, at der er øget forekomst af blodpropper hos de meget syge covid-19-patienter, men pointerer også, at det i sig selv ikke er ualmindeligt i forbindelse med alvorlig infektionssygdom.

»Men når man som nu begynder at finde coronavirus i de indre kars celler, i karrenes endothelvæv, som ved beskadigelse kan føre til øget blodkoagulation og således blodpropper, og det samtidigt begynder at se ud til, at covid-19-patienter har overraskende mange blodpropper blandt andet i hjernen, så er det rigtigt vigtigt, af vi får afdækket de neurologiske aspekter af denne sygdom,« siger hun til tidsskriftet.