• Opdateret 06/05/2020 kl. 12:19

Forbud mod at besøge døende kræftpatienter møder kritik

Både Venstre og Kræftens Bekæmpelse er utilfredse med, at døende kræftpatienter ikke altid kan få besøg.

En døende patient skal altid have mulighed for at kunne få besøg af sine pårørende.

Det mener Venstre, efter at Berlingske har beskrevet, hvordan det ikke altid er muligt for patienter på Herlev Hospital.

Her må pårørende ikke besøge en døende patient på kræftafdelingen, hvis vedkommende har mere end to dage tilbage at leve i.

Det mener Inger Støjberg, Venstres næstformand, er "fuldstændig galt".

- Når et sygt menneske ligger på sit dødsleje, må familien ikke være samlet omkring vedkommende, men til begravelsen bliver der dispenseret fra, hvor mange der må forsamles, skriver hun på Facebook.

Det sidste er med henvisning til forsamlingsforbuddet, der forbyder mere end ti personer at forsamle sig.

Ligesom forsamlingsforbuddet er begrænsningen på Herlev Hospital et forsøg på at mindske spredningen af coronavirus.

Uanset mener Inger Støjberg, at familier skal kunne samles i den sidste tid.

- Det mener jeg, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal ændre straks, skriver hun.

Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen fra SF mener ligeledes, at døende kræftpatienter skal kunne få besøg. Hun har flere forslag til løsninger.

- Hvis der er brug for flere hospicepladser, så må vi se at få dem etableret i en fart - eventuelt på separate sygehusafdelinger, som kan isoleres fra det resterende sygehus.

- En fast sygeplejefaglig vagt i hjemmet kan også være en løsning, skriver Kirsten Normann Andersen på Facebook.

Også Kræftens Bekæmpelse er utilfreds med, at døende kræftpatienter ikke kan få besøg af pårørende, medmindre de ikke har mere end to dage tilbage.

Afdelingschef Pernille Slebsager kalder det "et rigtig voldsomt indgreb", som flere har reageret på over for organisationen.

- Vi har i hele coronaperioden fået rigtig mange henvendelser fra patienter og pårørende, der er kede af det og har svært ved at forstå, at det kan være rigtigt, at man ikke kan få lov til at være sammen, hvis man har kræft og ikke mindst er i livets sidste fase, siger Pernille Slebsager.

Hun har forståelse for, at det af faglige grunde har været nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerhed at give påbud, som det der er beskrevet på Herlev Hospital.

Men hun mener også, at det skal revurderes, om påbuddet bliver nødt til at fortsætte, nu hvor dele af samfundet er begyndt at åbne igen.

Det har Kræftens Bekæmpelse spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed om for cirka tre uger siden uden foreløbig at få svar, fortæller afdelingschefen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.