Lader vi os styre af hvide streger i græsset?
Flere byer markerer grønne områder og gågader for at nudge folk til at holde fysisk afstand. Ifølge en adfærdsforsker skal der ikke mange dårlige undskyldninger til, før det ikke virker.
I København indførte politiet kortvarigt opholdsforbud på Islands Brygge, fordi for mange københavnere trodsede coranavirussen, blev revet med af det gode vejr og samledes alt for mange.
Opholdsforbuddet blev hurtigt erstattet af kridtfarvede firkanter på 40 kvm, hvor man må være 10 personer i hver firkant. Lignende tiltag er foretaget i Randers, mens man i Aarhus Kommune er gået lidt mere diskret til værks og har klippet græsset på forskellige grønne områder i byen strategisk, så det har forskellige længder.
I Aalborg er det pludselig blevet muligt at blive spøgelsesfodgænger, da der natten til søndag blev tegnet gule striber midt igennem gågaden og med skilte, der angiver den korrekte retning at gå i.
Havde det været i Kina, havde de nok bare sagt: ”I skal bare blive inde.” Men i Danmark har vi valgt en mellemstrategi, hvor vi gerne vil holde smittetallet nede og køre samfundet så normalt som muligt.
”Parkeringsvagter” guider soltrængende
Pelle Guldborg Hansen, adfærdsekspert og lektor på Roskilde Universitet, fortæller, at optegningstiltagene kan være en stor hjælp og også virker, så længe det blot er danskere, der skal ud og have lidt sol.
»Det gør det muligt for folk at koordinere, og stregerne løser en masse psykologiske problemer for folk, når de skal koordinere. Når man får det på plads og gør det ordenligt, så virker det,« siger han.
Han har været ude at gå en tur på Islands Brygge og siger, at folk ser ud til at overholde de optegnede linjer. Han fortæller, at på Islands Brygge er linjerne suppleret med ”parkeringsvagter”, der hjælper de soltrængende i ledige båse, ligesom der er skilte, hvor der står, at man skal gå et andet sted hen, hvis der ikke er plads.
Ifølge Pelle Guldborg Hansen er de forskellige tiltag helt nødvendige, hvis det skal fungere for alle.
»Vi kender det fra trafikken, hvor alle har den samme interesse i f.eks. at køre i den højre side af vejen. Det synes alle er en god idé,« siger han og fortsætter:
»De har fået lavet det meget fint på Islands Brygge. Der er mellemrum mellem firkanterne, så det er muligt at bevæge sig imellem firkanterne. Så bliver der ikke problemer med folk, som stopper op og snakker.«
Dårlige undskyldninger
På Islands Brygge kan det dog blive et problem, hvis der bliver fyldt op.
»Hvis der bliver fyldt op i de optegnede firkanter, er der steder, hvor folk kunne tænke: ”Jamen, der kunne jo næsten have været en firkant der, og vi er jo kun tre. Så kan vi godt sætte os der”,« siger han og forklarer, at folk hurtigt kommer med dårlige undskyldninger for at retfærdiggøre at bøje reglerne over for sig selv.
Trafikstyringen for at sidde i græsset er en balancegang, der er nødvendig i Danmark, fordi den danske strategi kræver det.
»Havde det været i Kina, havde de nok bare sagt: ”I skal bare blive inde.” Men i Danmark har vi valgt en mellemstrategi, hvor vi gerne vil holde smittetallet nede og køre samfundet så normalt som muligt. Med den balancegang kan vi ikke bare bede folk om at blive indenfor, men heller ikke som i Sverige, hvor folk bare render rundt, som de har lyst,« siger Pelle Guldborg Hansen.
De hvide streger kan virke diktatoriske, men ifølge Pelle Guldborg Hansen bliver det først diktatorisk, hvis man helt benægter folk adgang til det offentlige rum.
»Det bliver for diktatorisk, hvis man lige pludselig siger, at de offentlige rum ikke er lavet til at holde afstand fra hinanden, så derfor giver vi bøder for at sidde i det offentlige rum. Det ville være diktatorisk. Det her handler bare om at koordinere med hinanden og er ikke mere diktatorisk, end hvis vi skulle drikke en øl og aftaler et bestemt tidspunkt at mødes. Vi finder en måde, hvor vi får mest muligt ud af det, under de vilkår der er,« siger han.