Lader vi os styre af hvide streger i græsset?

Flere byer markerer grønne områder og gågader for at nudge folk til at holde fysisk afstand. Ifølge en adfærdsforsker skal der ikke mange dårlige undskyldninger til, før det ikke virker.

Artiklens øverste billede
Kommunale medarbejdere fra Valby Idrætspark har afmærket felter på ca. 40 kvm, hvori der højst må være 10 personer, på Islands Brygge i København Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I København indførte politiet kortvarigt opholdsforbud på Islands Brygge, fordi for mange københavnere trodsede coranavirussen, blev revet med af det gode vejr og samledes alt for mange.

Opholdsforbuddet blev hurtigt erstattet af kridtfarvede firkanter på 40 kvm, hvor man må være 10 personer i hver firkant. Lignende tiltag er foretaget i Randers, mens man i Aarhus Kommune er gået lidt mere diskret til værks og har klippet græsset på forskellige grønne områder i byen strategisk, så det har forskellige længder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

I Aalborg er det pludselig blevet muligt at blive spøgelsesfodgænger, da der natten til søndag blev tegnet gule striber midt igennem gågaden og med skilte, der angiver den korrekte retning at gå i.

Havde det været i Kina, havde de nok bare sagt: ”I skal bare blive inde.” Men i Danmark har vi valgt en mellemstrategi, hvor vi gerne vil holde smittetallet nede og køre samfundet så normalt som muligt.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsekspert og lektor, Roskilde Universet

”Parkeringsvagter” guider soltrængende

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsekspert og lektor på Roskilde Universitet, fortæller, at optegningstiltagene kan være en stor hjælp og også virker, så længe det blot er danskere, der skal ud og have lidt sol.

»Det gør det muligt for folk at koordinere, og stregerne løser en masse psykologiske problemer for folk, når de skal koordinere. Når man får det på plads og gør det ordenligt, så virker det,« siger han.

Han har været ude at gå en tur på Islands Brygge og siger, at folk ser ud til at overholde de optegnede linjer. Han fortæller, at på Islands Brygge er linjerne suppleret med ”parkeringsvagter”, der hjælper de soltrængende i ledige båse, ligesom der er skilte, hvor der står, at man skal gå et andet sted hen, hvis der ikke er plads.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Ifølge Pelle Guldborg Hansen er de forskellige tiltag helt nødvendige, hvis det skal fungere for alle.

»Vi kender det fra trafikken, hvor alle har den samme interesse i f.eks. at køre i den højre side af vejen. Det synes alle er en god idé,« siger han og fortsætter:

»De har fået lavet det meget fint på Islands Brygge. Der er mellemrum mellem firkanterne, så det er muligt at bevæge sig imellem firkanterne. Så bliver der ikke problemer med folk, som stopper op og snakker.«

Dårlige undskyldninger

På Islands Brygge kan det dog blive et problem, hvis der bliver fyldt op.

»Hvis der bliver fyldt op i de optegnede firkanter, er der steder, hvor folk kunne tænke: ”Jamen, der kunne jo næsten have været en firkant der, og vi er jo kun tre. Så kan vi godt sætte os der”,« siger han og forklarer, at folk hurtigt kommer med dårlige undskyldninger for at retfærdiggøre at bøje reglerne over for sig selv.

Trafikstyringen for at sidde i græsset er en balancegang, der er nødvendig i Danmark, fordi den danske strategi kræver det.

»Havde det været i Kina, havde de nok bare sagt: ”I skal bare blive inde.” Men i Danmark har vi valgt en mellemstrategi, hvor vi gerne vil holde smittetallet nede og køre samfundet så normalt som muligt. Med den balancegang kan vi ikke bare bede folk om at blive indenfor, men heller ikke som i Sverige, hvor folk bare render rundt, som de har lyst,« siger Pelle Guldborg Hansen.

De hvide streger kan virke diktatoriske, men ifølge Pelle Guldborg Hansen bliver det først diktatorisk, hvis man helt benægter folk adgang til det offentlige rum.

»Det bliver for diktatorisk, hvis man lige pludselig siger, at de offentlige rum ikke er lavet til at holde afstand fra hinanden, så derfor giver vi bøder for at sidde i det offentlige rum. Det ville være diktatorisk. Det her handler bare om at koordinere med hinanden og er ikke mere diktatorisk, end hvis vi skulle drikke en øl og aftaler et bestemt tidspunkt at mødes. Vi finder en måde, hvor vi får mest muligt ud af det, under de vilkår der er,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.