Danske forlystelsesparker forstår ikke myndighedernes højrisikostempel

De største danske forlystelsesparker mener, at de kan åbne sikkert og forsvarligt. SSI er uenig.

Artiklens øverste billede
De danske forlystelsesparker sætter deres lid til danske besøgende i år, eftersom antallet af udenlandske gæster på grund af grænselukninger og rejserestriktioner forventes at være lavt. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Statens Serum Institut har i denne uge i et notat til Folketingets partier vurderet, hvad risikoen er for at genåbne forskellige dele af samfundet.

I notatet stod forlystelsesparker anført som steder med "meget høj risiko" for smitte med covid-19, hvis de skulle få lov til at genåbne.

Men den vurdering forstår de danske forlystelsesparker overhovedet ikke. Hos Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD), som landets største parker som Legoland, Bakken, Tivoli og Djurs Sommerland hører under, mener man nemlig, at man kan åbne uden høj risiko for de besøgende.

»Vi mener bestemt ikke, at forlystelsesparker hører hjemme i "meget høj risiko"-kategorien,« siger sekretariatschef Kristian Nørgaard, som mener, at parkerne har gode forudsætninger for at skabe den nødvendige afstand mellem de besøgende.

»Vi har allerede brugt mange ressourcer på planlægning og foretaget store investeringer i nye foranstaltninger,« lyder beskeden.

Ifølge de danske forlystelsesparker har parkerne allerede mistet omsætning for 250 mio. kr. under coronakrisen, og tabet vil stige til næsten 1 mia. kr., hvis de ikke må åbne før sommerferien.

Kristian Nørgaard mener, at det er en »uholdbar situation« for de danske forlystelsesparker ikke at vide, om de er købt eller solgt.

Samtidig må parkerne sætte deres lid til danske besøgende i år, eftersom antallet af udenlandske gæster på grund af grænselukninger og rejserestriktioner forventes at være noget lavere end på en normal sæson. Derfor tripper man utålmodigt for at få lov til at åbne.

»Langt de fleste gæster er børnefamilier, der ikke er en del af den risikogruppe, som vi som samfund skal beskytte. Vi har god plads til familierne og mener, at det er fuldt forsvarligt at lade børnefamilierne komme på besøg i vores parker,« siger han.

Notatet fra SSI blev sendt til Folketingets partiledere forud for ugens forhandlinger om fase to af genåbningen af Danmark. Instituttet har dog meddelt, at vurderingerne er "forenklede" og forbundet med usikkerheder.

Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt større attraktioner bør åbne eller ej. I april meddelte flere zoologiske haver, at man nu kunne overholde Rigspolitiets retningslinjer og derfor ville genåbne for publikum - omend med særlige restriktioner - i maj.

Kort tid efter lød beskeden fra både erhvervsministeren og justitsministeren, at en genåbning ville være en dårlig idé, og man opfordrede derfor attraktionerne til at klappe hesten.

Efterfølgende ændrede Rigspolitiet retningslinjerne, så det nu fremgår, at sundhedsmyndighederne vurderer, at det vil være "uhensigtsmæssigt" at genåbne forlystelsesparker og zoologiske haver.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.