De Konservative vil skrue op for onlinekampen mod IS: »Vi skal hacke dem«

De Konservatives retsordfører, Naser Khader, er »dybt bekymret« for højreekstremisternes forsøg på onlineradikalisering i coronakrisen.

Artiklens øverste billede
Man skal ikke undervurdere truslen fra IS, lyder det fra Naser Khader. Foto: Jens Dresling

Vestlige efterretningstjenester bør intensivere hackingen af terrorgruppen Islamisk Stat (IS) på nettet for at undgå radikaliseringen af sårbare unge.

Opfordringen kommer fra De Konservatives retsordfører, Naser Khader, efter at flere eksperter i Jyllands-Posten har advaret mod, at ekstremister i øjeblikket udnytter coronakrisen til at rekruttere sårbare unge.

Ifølge Naser Khader skal IS og grupper fra den yderste højrefløj, der forsøger at få fat i unge, som under krisen er isoleret fra omverdenen og uden kontakt til f.eks. skolelærere og socialarbejdere, i højere grad bremses via hacking.

»Der er ingen tvivl om, at de ekstremistiske grupper vil forsøge et comeback, og derfor skal vi hacke dem. Efterretningstjenesterne ved, hvad man skal gå efter. Internetsider og platforme skal lukkes ned,« siger han og fortsætter:

»En af hovedkilderne er nyhedsbrevet al-Naba, der udsender budskaber om at gå efter bløde mål i Vesten. Jeg forstår ikke, at det nyhedsbrev ikke er blevet lukket ned,« siger han.

Må ikke undervurderes

Naser Khader kalder det »dybt bekymrende«, at højreekstremisterne er aktive under såvel coronakrisen som ramadanen, den helligste måned i den islamiske kalender, som finder sted i øjeblikket.

»Man skal ikke undervurdere truslen, og derfor skal vi tilbage til den oprindelige plan om at hacke IS. Den første runde mod Islamisk Stat foregik på sociale medier, hvor de er meget stærke, men det virker, som om vores strategi er blevet noget passiv.«

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, har svært ved at vurdere, om Naser Khader har en pointe i, at »foden er løftet fra speederen« i onlinekampen mod IS.

»Umiddelbart tvivler jeg på, at det er tilfældet i lande som Frankrig og England. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke stadigvæk er et internationalt samarbejde og fokus omkring det,« siger han.

Jyllands-Posten har været i kontakt med Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste for bl.a. at få svar på, hvordan hackingkampen mod IS foregår i øjeblikket, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.