Fortsæt til indhold
Indland

Hvide telte skal belyse mørke tal

Testcenter Odense har været parat til at teste for covid-19 i et par dage, men onsdag ventede man stadig på at komme til at pode svælg og prikke i fingre.

En mellemstor teltlejr er vokset frem hos Hjemmeværnskompagni Odense Dalum i Odense. Indpakket i mange meter afspærringsbånd og med et par pansrede mandskabsvogne i horisonten.

I de hvide udlejningstelte skal borgere, der ellers ikke har symptomer, fremadrettet kunne testes for covid-19, ligesom man kan blive det i lignende teltlejre andre steder i landet.