Skolerne er fyldte: Ældre elever kan have lang vej tilbage

De nuværende regler for genåbningen af skoler gør det svært at få plads til de ældre elever.

Artiklens øverste billede
Mangel på ressourcer gør det svært at se en vej tilbage i skole for de ældre elever, lyder det fra Kommunernes Landsforening. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det kan blive svært at få de ældre elever tilbage i skole, fordi alt personale og plads lige nu er nødvendigt bare for at have de mindre klasser tilbage.

Det oplyser Kommunernes Landsforening (KL) i en pressemeddelelse.

Med de nuværende regler er der ikke plads til at få alle eleverne tilbage i folkeskolen, mener Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.

- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. De er allerede presset til det yderste, siger han.

Visse folkeskoler har allerede været nødt til at gøre brug af sportshaller og spejderhytter for at kunne leve op til kravene om afstand mellem eleverne.

- Det er noget, man vil være nødt til at gøre i endnu større omfang, og vi kan ikke se for os, at det overhovedet kan lade sig gøre, siger Jacob Bundsgaard, der vurderer, at det ikke er en holdbar løsning, fordi det ikke er alle skoler, der har adgang til ekstra lokaler.

Jacob Bundsgaard opfordrer Folketinget til at have det in mente, hvis det beslutter sig for at åbne skolerne for de ældre klasser igen.

- Man kan jo ikke træffe en beslutning om at åbne folkeskolerne for de ældste klasser, med mindre der er plads til dem, siger han.

I forbindelse med at skolerne er blevet delvist genåbnet, er der et krav om, at skolerne skal arrangere borde og stole, så eleverne kan sidde med mindst to meters afstand.

Derfor har det været nødvendigt at dele eleverne op i flere klasselokaler for at forebygge smitte med coronavirus.

Den øgede spredning af eleverne har gjort det nødvendigt at have flere lærere på arbejde.

Ifølge Anders Bondo Christensen, som er formand for Danmarks Lærerforening, er det et problem, hvis eleverne skal undervises hjemme i længere tid end forventet.

- Der er ingen tvivl om, at uanset hvor kvalificeret vi laver hjemmeundervisning, så er der tale om nødundervisning. Det bliver ikke af samme kvalitet, som hvis man er i det sociale fællesskab i klassen sammen med sin lærer, siger han.

Ligesom Jacob Bundsgaard har Anders Bondo Christensen svært ved at se, hvordan de ældre elever kan vende tilbage til skolen med de nuværende regler.

- Der skal åbnes op for, at vi kan være flere sammen, og at vi kan være tættere sammen, ellers er der ikke plads i skolerne, siger han.

Siden skolerne begyndte at blive gradvist åbnet efter påske, er det kun 0.-5.-klasserne, der har fået lov at komme i skole igen.

I de klasser har niveauet af fremmøde været mellem og 80 og 90 procent, viser en rundspørge blandt 62 kommuner, som KL har lavet. Fraværet er nogenlunde det samme som før coronakrisen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.