299 personer er døde med coronavirus i Danmark

Antallet af indlagte coronapatienter fortsætter de seneste dages tendens og falder til 380.

299 personer i Danmark er døde efter at være smittet med coronavirus.

Det er 14 personer flere end mandag, viser tal fra Statens Serum Institut tirsdag eftermiddag.

Det kan ikke siges med sikkerhed, om personerne er døde på grund af virusset.

Opgørelsen omfatter dødsfald, der er registreret inden for 30 dage efter påvist Covid-19 - sygdommen, der udløses af coronavirus.

Det har tidligere vist sig, at en stor del af de døde har haft andre diagnoser som eksempelvis kronisk lungesygdom, hjertekar sygdomme og diabetes.

Den seneste opgørelse viser også, at antallet af indlagte coronapatienter fortsætter de seneste dages faldende tendens.

Der er nu 380 personer indlagt, heraf er de 93 på intensivafdelinger. 80 er så alvorligt syge, at de er lagt i respirator.

Mandag var der 388 personer indlagt, 100 på intensivafdelinger og 87 i respirator.

Region Hovedstaden har fortsat det højeste antal indlagte, når man ser på fordelingen af coronapatienter i de fem regioner.

196 personer er indlagt med corona på hovedstadsregionens sygehuse.

Myndighederne har tirsdag eftermiddag også justeret tallet for raskmeldte.

2515 personer har været smittet med virusset, men er siden blevet raske igen.

Det er 280 flere end mandag.

Sundhedsmyndighederne taler om en "overstået infektion" og ikke en decideret raskmelding.

Infektionen defineres som overstået, hvis man ikke er indlagt eller død, 14 dage efter at virusset blev konstateret.

Tidligere på dagen oplyste sundhedsmyndighederne, at antallet af bekræftet smittede er steget til 6496 personer.

I alt er 73.919 personer blevet testet for coronavirus.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har bebudet, at samfundet gradvist genåbnes efter påske, hvis tallene følger den jævne kurve, vi har set hidtil.

Tirsdag er den kollektive trafik atter oppe i gear, og onsdag ventes en del daginstitutioner og skoler at genåbne.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde tirsdag eftermiddag for at give en status over udviklingen i antallet af smittede og kapaciteten i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.